Efter DBU-ballade: 'Det her kan være altødelæggende'

- En del af noget større er blevet et flopslogan, mener kommunikationsrådgiver Henrik Byager

Claus Bretton-Meyer giver Christian Eriksen ret i kritikken af maden i Polen. Foto: Lars Poulsen Landsholdsfodbold - 24. jan. 2017 - kl. 17:28 DBU-boss giver Eriksen ret: Maden var elendig i Polen Det skader i den grad DBUs flossede image, når tre fremtrædende landsholdsprofiler som Simon Kjær, Christian Eriksen og William Kvist går ud i det offentlige rum og retter kritik mod samarbejdet med DBU.

Det skete mandag i Jyllands-Posten, hvor Simon Kjær og William Kvist stod frem. Tirsdag fortalte landsholdets største stjerne, Christian Eriksen, i Ekstra Bladet, hvordan han oplever DBU som en organisation, hvor man savner professionalisme.

Samtidig pegede han på, at behandlingen i sundhedssektoren er old school, hvor spillerne bare bliver smurt ind i olie. Han nævnte også spillernes kost som en del af problemet. Specielt på turen til Polen i oktober.

Et flopslogan
- Det her er en massiv kritik mod DBUs ledelse. Og pilen peger direkte på direktør Claus Bretton-Meyer og formand Jesper Møller. DBUs ledelse har intet udrettet, når det gælder udviklingen af landsholdet eller på den kommercielle front. Det virker som om, direktøren er et stort problem i den her konflikt.

- DBUs slogan en del af noget større er blevet et flopslogan. De har simpelthen ikke formået at sælge varen, siger kommunikationsrådgiver Henrik Byager og pointerer:

- For få år siden kaldte jeg landsholdet et håndværkertilbud. I dag er hele DBU blevet et håndværkertilbud, siger han.

Han er overbevist om, at der ligger strategiske overvejelser bag beslutningen om at gå ud i medierne med kritikken på nuværende tidspunkt fra landsholdsspillerne.

- En professionel fodboldspiller ved godt, hvornår det er klogt at sige noget eller tie stille. Det budskab, de kommer ud med, vækker naturligvis opsigt, og det giver store udfordringer til DBU for fremtiden, vurderer Henrik Byager.

Kan give bagslag
Reinholdt Schultz, der er direktør i kommunikationsbureauet Mannov, er enig i, at meldingen fra spillerne i den grad skader DBU. Men han går skridtet videre og påpeger, at det kan give bagslag for spillerne på lidt længere sigt.

- Landsholdet er DBUs flagskib. Det kan være altødelæggende for landsholdet i bestræbelserne på at favne bredt i befolkning, når man på den måde peger fingre af en samarbejdspartner (læs DBU). Jeg tror ikke, at spillerne får sympati i befolkningen med de udmeldinger, der her er kommet, vurderer Reinholdt Schultz.

Han uddyber:

- Det er ikke urimeligt, når spillerne kritiserer behandlingen, de får i sundhedssektoren eller kosten. Men det er lidt uforståeligt, at den havner i medierne. Det er et udtryk for, at miljøet mellem dem er meget betændt.

- Jeg synes, spillerne lidt sender det signal, at det ikke længere er det vigtigste i verden at være med på landsholdet. Spillerne får i forvejen relativt meget for at spille på landsholdet. De skal tænke på, at prisen for dem stiger, når de bliver udtaget til landsholdet. Det er med til at pumpe deres pris i vejret, når de spiller for Danmark. Det skal de have med i baghovedet, siger Reinholdt Schultz.

Han spekulerer lidt i, at spillerne sagtens kan have iværksat det her angreb for at slippe af med direktøren, Claus Bretton-Meyer.

- Det er en spekulation, men med deres budskab kan spillerne forsøge at lægge pres på de politiske fløje i DBU. Det kan være et signal om, at de vil af med direktøren, siger han.

Christian Eriksen retter et skarpt angreb mod DBU for manglende professionalisme, når det gælder landsholdets sundhedssektor og kosten for landsholdsspillerne. Foto: Lars Poulsen Landsholdsfodbold - 24. jan. 2017 - kl. 07:09 Eriksen i opsigtsvækkende interview: Bliv nu professionelle, DBU!

Billedet her er fra landskampen i Warszawa, hvor spillerne ifølge Christian Eriksen fik elendig kost forud for kvalifikationskampen mod Polen. Foto: Lars Poulsen. Landsholdsfodbold - 24. jan. 2017 - kl. 08:56 Eriksen undrer sig: Vi fik elendig mad i Polen

Grafikken er fjernet på grund af opdateringer på sitet.

18 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere