Efter kanonslag: FIFA åbner sag mod dansk modstander

Det kan få betydning for kampen mellem Rumænien og Danmark, at FIFA har åbnet sag mod Rumænien

Her er episoden, som efterforskes (Foto: All Over)
Her er episoden, som efterforskes (Foto: All Over)

Rumæniens fodboldlandshold risikerer sanktioner, efter at tilskuere for nylig kastede fyrværkeri ind på banen under Rumæniens hjemmekamp mod Polen i VM-kvalifikationen.

Det Internationale Fodboldforbund (FIFA) fortæller i en mail til TV2 Sport, at Fifa åbner en sag mod Det Rumænske Fodboldforbund.

Det sker, efter at et kanonslag eksploderede tæt ved den polske angriber Robert Lewandowski under VM-kvalifikationskampen mellem Rumænien og Polen i Bukarest.

Polen vandt kampen 3-0.

Episoden skete tidligt i anden halvleg.

Kanonslaget landede cirka en meter fra Robert Lewandowski, hvorefter kanonslaget eksploderede, så den polske stjerneangriber faldt om og tog sig til ansigtet.

Han kom dog på benene og scorede senere Polens to sidste mål.

Rumænien risikerer dermed sanktioner før holdets næste hjemmekamp i VM-kvalifikationen, som bliver spillet i marts næste år mod Danmark.

I yderste konsekvens kan kampen blive spillet for tomme tribuner.

Rumæniens landstræner, Christoph Daum, var efter kampen mod Polen kritisk over for de fans, der kastede kanonslaget ind på banen.

- Det tager vi afstand fra, det behøver ingen yderligere kommentarer, sagde den tyske træner ifølge nyhedsbureauet dpa.

- Man forsøger at tale med fangrupperingerne, men det er svært at gribe ind, sagde Christoph Daum.

VM-profil falder pludselig død om

Møgsur Åge Hareide tænder helt af på pressemøde

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.

Nej Lars, dansk politik har ikke brug for dig – det er omvendt