Efter race-hån og VM-skuffelse: Nu er landstræneren fyret

Gordon Strachan er efter fem år færdig som landstræner for Skotland, der for femte gang i træk misser et VM

Gordon Strachan skal til at finde sig noget andet at tage sig til, efter at han torsdag blev fyret som skotsk landstræner. Foto: All Over Press
Gordon Strachan skal til at finde sig noget andet at tage sig til, efter at han torsdag blev fyret som skotsk landstræner. Foto: All Over Press

Ligesom mange af sine forgængere lykkedes det heller ikke Gordan Strachan at føre Skotland til VM.

Efter fem år som landstræner stopper 60-årige Strachan som landstræner for skotterne, der for femte gang i træk siden 1998 missede kvalifikationen til en VM-slutrunde.

Bestyrelsen i Det Skotske Fodboldforbund har besluttet, at nye kræfter skal til.

Landsholdet indledte kvalifikationen til næste års VM i Rusland med blot fire point i de første fire gruppekampe.

Sidenhen fik Strachan og hans spillere rejst sig, og søndag aften var Skotland tæt på at sikre sig en andenplads i kvalifikationsgruppe F efter England.

Skotterne førte 1-0 ude mod Slovenien, men måtte i sidste ende nøjes med 2-2. Dermed mistede holdet muligheden for at få to playoffkampe, der kunne have udløst kvalifikation til VM.

Efter kampen kom Strachan med en undskyldning om, at det skotske folk er genetisk bagud i forhold til de folkerige nationer.

Gordon Strachan havde sin storhedstid i 1980'erne og 1990'erne som midtbanespiller hos Manchester United og Leeds.

Som træner har han blandt andet stået i spidsen for Coventry, Southampton og Celtic.

Se også: Landstræner med bizar forklaring på VM-exit: Vi er genetisk bagud

Se også: Skotland smider playoff-billetten væk mod Slovenien

Se også: Smutvej til EM: Dem kan Danmark møde i ny landsholds-liga

 

kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i fodbold
Seneste i fodbold
Hent flere
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Peter Roelsgaard
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen