Efter rygter om Real Madrid: Spørgsmål overraskede Eriksen

- Jeg har sagt, hvad jeg vil sige om fremtiden, nu fokuserer jeg på opgøret mod Georgien, siger Christian Eriksen

Christian Eriksen fik et spørgsmål fra en georgisk journalist om Real Madrid, men han ønskede ikke at udtale sig yderligere om sine fremtidsplaner. Foto: Lars Poulsen
Christian Eriksen fik et spørgsmål fra en georgisk journalist om Real Madrid, men han ønskede ikke at udtale sig yderligere om sine fremtidsplaner. Foto: Lars Poulsen

Det kan være de mest indlysende spørgsmål, der af og til giver de mest naturlige svar.

Men sådan var det nu ikke, da det danske landshold søndag holdt pressemøde forud for mandagens landskamp mod Georgien i Parken.

Her ville en georgisk journalist gerne vide, hvad Christian Eriksen havde af aktuelle nyheder om Real Madrid, han kunne fortælle de fremmødte til pressemødet.

Christian Eriksen trak på smilebåndet, tog en tår af vandflasken og svarede så:

- Der er ikke noget nyt. Jeg har sagt, hvad jeg skal sige om den sag. Jeg har kun fokus på kampen mandag mod Georgien, smilede den danske landsholdsstjerne.

Det havde nu også været en verdensnyhed af de sjældne, hvis Christian Eriksen på spørgsmålet fra en georgisk journalist havde spillet med og afsløret sine fremtidsplaner. Hvornår han sætter sig i en flyver med kurs mod Madrid eller en anden europæisk storklub for at underskrive en ny kontrakt.

Vil prøve noget nyt
Christian Eriksen har tydeligvis sagt, hvad han har lyst til om den sag.

I onsdags afslørede Christian Eriksen, han drømmer om at prøve noget nyt efter seks år i London hos Tottenham, hvor han endnu ikke har prøvet at vinde noget.

I det statement, som Christian Eriksen kom med forleden, erkendte han, at et skifte til Real Madrid vil være et skridt op i karrieren.

Men han understregede samtidig, at det kræver, Tottenham får et opkald fra Madrid, og det er ifølge Eriksen endnu ikke sket.

Men han lukkede heller ikke døren bag sig med sine bemærkninger. Han er klar til at blive i Tottenham, hvis der ikke dukker noget yderst interessant op den kommende tid.

For Christian Eriksen bliver mandagens opgør mod Georgien kamp nummer 58 i sæsonen.

- De fleste sluttede sæsonen tidligt. Der har været god tid til at fokusere på landskampene.

- Jeg føler mig godt tilpas og klar til at give det sidste skud i en meget vigtig landskamp, siger Christian Eriksen.

Når kampen mod Georgien er overstået, står Eriksens fremtid på spil. De kommende uger kan blive afgørende for om, han skifter fra Tottenham. Der kan også gå lang tid, som tilfældet var med både Luka Modric og Gareth Bale, der også skiftede fra Tottenham til Kongeklubben. De handler endte først med at falde på plads i løbet af august.

Simon Kjær erkender sin fejl. Foto: Lars Poulsen Landsholdsfodbold - 8. jun. 2019 - kl. 07:22 Total nedtur: Indrømmer sin fejl

Foto: LEE SMITH/Ritzau Scanpix Landsholdsfodbold - 8. jun. 2019 - kl. 11:04 Skuffet Eriksen: - En af de dage

25 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere