Til juni spilles VM i fodbold for kvinder i Canada, og USA forbereder sig her i januar med kampe mod England og Frankrig, men det bliver uden landets stjernemålmand Hope Solo, der ellers har kåringer som verdens bedste på sit cv.
Hun har torsdag fået en måneds karantæne fra landsholdet efter en episode mandag nat.
Her blev hun og hendes mand, den tidligere NFL-spiller Jerramy Stevens, stoppet af politiet lidt uden for USA's landsholdslejr i Californien.
Kvindelig fodboldstjerne anklaget for familievold
Stevens kørte med alkohol i blodet, mens Solo sad på passagersædet.
Den amerikanske målmand agerede dog krigerisk, da parret blev stoppet, og hun trak mobiltelefonen op for at optage politiets handlinger og blev næsten arresteret for gadeuorden.
Nu har episoden altså kostet hende karantæne fra landsholdet.
- Under vores træningslejr, tog Hope en dårlig beslutning, og det har resulteret i negativ påvirkning af hendes holdkammerater. Vi føler, at det er bedt, at hun holder sig væk fra holdet, siger den amerikanske træner Jill Ellis ifølge FIFAs hjemmeside.
Årets liste klar: Her er verdens 20 rigeste fodboldklubber
Hope Solo accepterer at være smidt ud.
- Jeg accepterer og respekterer forbundets beslutning, og hvad der er endnu vigtigere, så beder jeg om undskyldning til mine holdkammerater, trænere og forbundet, som har vist mig støtte, lyder det fra Solo i en pressemeddelelse.
Amerikansk målvogter: OL er én stor sexfest
- Det bedste for mig nu er at tage en pause, komme væk fra stresses fra de seneste måneder og komme tilbage mentalt og fysisk, så jeg kan bidrage positivt til holdet, siger Solo.
Tidligere har Solo været anklaget for at have mishandlet sin søster og svoger, men her blev hun tidligere på måneden frikendt. Hun har også været involveret i en skudepisode med sin kæreste, der har spillet hele ni år i NFL for Seattle Seahawks og Tampa Bay Buccaners frem til 2010.
Der skete en fejl under valideringen af din bruger.
Gå til Min profil eller prøv igen senere.