Efter spildt chance-orgie: Jeg har en knust spiller

Sanne Troelsgaard var hårdt mærket af sine afbrændere i nederlag til Holland. Mulig skade i forsvaret.

Foto: imago/foto2press/ All Over Press
Foto: imago/foto2press/ All Over Press

Landsholdsspilleren Sanne Troelsgaard havde flere gode muligheder for at sikre det danske kvindelandshold point torsdag aften mod de hollandske EM-værter.

I stedet blev det til en lang række afbrændere og et 0-1-nederlag til hollænderne i Rotterdam.

Landstræner Nils Nielsen fortæller, at de mange spildte chancer har taget hårdt på Troelsgaard.

- Sanne er en fantastisk fodboldspiller, og hun spiller så meget med hjertet, at hun er helt ødelagt lige nu.

- Men i morgen, og når vi skal møde Norge i den sidste gruppekamp, er hun den, der går forrest igen og smasker ind i dem, hvis det er nødvendigt. Det gør hun hver gang, siger Nils Nielsen.

- Hun er hårdt ramt af, at hun brændte de chancer, fordi det her betyder noget for hende. Så bliver hun ked af det.

- Hvis hun havde stået og grinet bagefter på sidelinjen, så havde jeg nok ment, at det var lidt underligt.

- Bortset fra at hun ikke scorede, kan jeg ikke se, at hun kunne have gjort det bedre i anden halvleg, siger han.

En skidt dansk første halvleg blev afløst af en langt bedre anden halvleg, hvor Danmark skabte et stort antal kontrachancer.

Sanne Troelsgaard havde en del chancer mod Holland. Foto: imago/Pro Shots/All Over Press
Sanne Troelsgaard havde en del chancer mod Holland. Foto: imago/Pro Shots/All Over Press
 

Det var således gode muligheder for at udligne Hollands scoring på straffespark efter 20 minutter.

- Før pausen havde vi ikke det mod, der skal til for at spille hurtigt mod et så godt hold, siger Nils Nielsen.

- Intentionen var der. Derfor skiftede vi heller ikke ud i pausen. Vi forsvarede os også godt, men vi kom ikke selv frem til noget.

- I pausen var vi klare i spyttet og fortalte nogle af spillerne, at de skulle løbe dybt og trykke på.

- Vi kom frem til rigeligt med chancer, og når vi ikke formår at score på en af dem på det her niveau, så fortjener vi heller ikke noget, mener Nils Nielsen.

Oveni nederlaget må han samtidig konstatere, at midtbanespilleren Maja Kildemoes på grund af en advarsel er i karantæne i den sidste gruppekamp på mandag mod Norge.

Derudover er der tvivl om Mie Leth Jans i det hårdt prøvede midterforsvar, hvor Janni Arnth i forvejen er dømt færdig i turneringen.

- Jeg ved ikke, hvor slemt det er, men det så ikke supergodt ud. Men det gør det sjældent, når nogen har tårer i øjnene, siger Nils Nielsen.

Holland topper gruppe A med seks point foran Danmark og Belgien med hver tre. Norge har nul point.

De to bedste hold får adgang til kvartfinalerne.

EM-stjerne skiller sig ud: Jeg siger min mening

EM-målmandens stærke valg: Dropper udlandet - vil hellere være amatør

Dansk EM-træner kritiserer: - Det starter jo i DBU

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.

Hvis krigen og katastroferne kommer, hvad skal vi mennesker så gøre?