Efter spillerkritik: DBU's bestyrelse tavs

Bestyrelsen i Dansk Boldspil-Union vil ikke kommentere på skarp kritik fra spillerne i verserende konflikt

DBU's formand Jesper Møller. (Foto: Claus Bonnerup)
DBU's formand Jesper Møller. (Foto: Claus Bonnerup)

Landsholdsspiller William Kvist pakkede det ikke ind, da han torsdag i forbindelse med den verserende konflikt mellem Dansk Boldspil-Union (DBU) og Spillerforeningen udtalte følgende:

- Jeg synes, at DBU's bestyrelse holder os spillere, fans, sponsorer, ja, os alle for nar.

Midtbanespillerens udtalelse kom efter, at DBU og Spillerforeningen onsdag forgæves havde forsøgt at forhandle sig frem til en løsning i sagen.

DBU's bestyrelsesformand, Jesper Møller, ønsker ikke at svare på den hårde kritik.

Det oplyser unionens kommunikationschef, Jakob Høyer, efter at Ritzau flere gange forgæves har forsøgt at få fat på formanden.

- Jesper Møller ikke har nogen kommentar til sagen, da det er DBU's direktion, som forhandler, siger Jakob Høyer.

Står 100 procent bag
Det lader heller ikke til, at andre i DBU's bestyrelse vil sige noget omkring konflikten.

Se også: Kvist: Nyttesløst at mødes med DBU lige nu

Bestyrelsesmedlemmet Mette Bach Kjær skriver i en sms til Ritzau:

- Det er DBU's direktion, der udtaler sig i sagen. På nuværende tidspunkt kommenterer bestyrelsen ikke på sagen.

Et andet bestyrelsesmedlem, som har vendt tilbage på Ritzaus henvendelser, er Ole Ladefoged.

Se også: Denne del af konflikten gør Morten Olsen trist

Han gør det klart, at han står "100 procent bag formand Jesper Møller, direktør Claus Bretton-Meyer og kommunikationschef Jakob Høyer, som udadtil tegner sagen for DBU".

'Spild af tid'
Konflikten er opstået, efter at DBU på grund af en presset økonomi vil have spillerne til at gå 17 procent ned i løn og lave individuelle aftaler i stedet for en kollektiv som hidtil.

Sidstnævnte punkt er især et problem for spillerne, der fortsat vil have Spillerforeningen til at indgå aftaler på spillernes vegne.

Kvist undrede sig torsdag desuden over DBU's forhandlere i sagen.

- Det er jo besynderligt, at de DBU-folk, som sendes til forhandlinger i går (onsdag, red.), ikke kan forhandle. Det er jo mest af alt spild af tid for alle parter, sagde Kvist.

Thomas Christensen er den stærke mand i konflikten mellem DBU og landsholdet. (Foto: Ole Frederiksen) Sport og Spil Det endelige opgør: De afgør fodbold-konflikten

Direktør i DBU Claus Bretton-Meyer har på lidt over et år allerede samlet en række møgsager sammen (Foto: Lars Poulsen) Sport og Spil Bretton-Meyers mange møgsager

2 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere