EM92 Store Larsen bliver mange-millionær

EM-titlen gør Henrik Larsen til mange-millionær

Henrik Larsen i aktion i finalen mod Tyskland. Foto: Lars Poulsen
Henrik Larsen i aktion i finalen mod Tyskland. Foto: Lars Poulsen

I dag den 26. juni er det præcist 25 år siden, Danmark vandt EM i fodbold. Ekstra Bladet dækkede selvfølgelig begivenheden massivt og i dag genskaber vi vores dækning og bringer hele dagen artikler fra dengang. Vi har livedækket kampen og giver dig de bedste reaktioner efterfølgende. Følg med og genoplev det største danske sportsresultat nogensinde!

-----

GÖTEBORG (Ekstra Bladet): Han må dele titlen som EM-topscorer med svenske Thomas Brolin og tyske Karl-Heinz Riedle, men ingen kan tage EM-titlen fra store Henrik Larsen.

- Nu kan jeg vist selv sætte prisen på mig selv i italiensk fodbold, spøgte en overstadig Henrik Larsen.

Der blev flået i ham fra mange italienske TV-stationer, som så bort fra Andreas Brehme og Jürgen Klinsmann fra Inter til fordel for kong Henrik af Lyngby og Danmark.

- Jeg var slemt på hælene i starten, hvor Stefan Reuter kom susende.

- Derfor var jeg tvunget til at ligge længere tilbage. Jeg kom ikke så meget ind i kampen, som jeg gjorde mod hollænderne, men jeg tog min del af slæbet.

Henrik Larsen. Foto: Kim Agersten
Henrik Larsen. Foto: Kim Agersten
 

Henrik Larsen blev ekstra lykønsket af sin præsident i Pisa og Lyngbys sportschef Klaus Berggreen. Lyngbys formand Hans Bjerg-Pedersen var også blandt gratulanterne.

Da han i går eftermiddags gik rundt i Gøteborgs gader var det med en stor bluse med påskriften: Lyngby Boldklub dansk mester.

- Jeg sagde jo tidligere til Ekstra Bladet, at jeg har vundet det væsentligste med Lyngby, og derfor kunne jeg ligeså godt tage Europa-mesterskabet med, sagde Henrik Larsen.

 

Dansk succes gennem tiderne

Dansk fodbold største succeser gennem tiderne:

1908: OL sølv i London efter nederlag på 0-2 til England i finalen.

1912: OL sølv i Stockholm efter nederlag på 2-4 til England i finalen.

1948: OL bronze i London efter nederlag på 2-4 til Sverige i semifinalen og sejr på 5-3 over Storbritannien i kampen om tredjepladsen.

1960: OL sølv i London efter nederlag på 1-3 til Jugoslavien i finalen.

1964: Danmark når semifinalen i Nations Cup, forløberen for EM. I Spanien taber holdet 0-3 til Sovjet i semifinalen, og i kampen om 3. pladsen med 1-3 efter forlænget spilletid til Ungarn.

1983: Danmark kvalificerer sig for første gang til EM-slutrunden.

1984: I slutrunden i Frankrig taber Danmark 0-1 til værtsnationen, vinder dernæst 5-0 over Jugoslavien og 3-2 over Belgien. I semifinalen taber Danmark 5-6 til Spanien efter forlænget spilletid og straffespark.

1985: Danmark kvalificerer sig for første gang til en slutrunde om VM.

1986: I VM-slutrunden i Mexico vinder Danmark 1-0 over Skotland, 6-1 over uruguay og 2-0 over Vesttyskland, men taber i 8.delsfinalerne 1-5 til Spanien.

1990: Brøndby opnår dansk-klubfodbolds fornemmeste internationale resultat ved at kvalificere sig til semifinalerne i UEFA Cup. Taber til Roma efter 0-0 hjemme og 1-2 ude.

1992: Danmark kommer i sidste øjeblik med i EM-slutrunden i Sverige i stedet for Jugoslavien. I indledende runde spiller Danmark uafgjort 0-0 med England, taber 0-1 til Sverige og kvalificerer sig til semifinaler med 2-1 sejren over Frankrig. I semifinalen bliver Holland besejret 7-6 efter forlænget spilletid og straffesparkskonkurrence. I finalen mod Tyskland bringer John Jensen Danmark foran 1-0 i det 19. minut, inden Kim Vilfort cemtererer sejren med et mål til 2-0 i det 79. minut. Hasteindkaldte Danmark er europamester.

16 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere