Endelig! Landsholdet reddet i sidste øjeblik af ny aftale

Landsholdsaftalen stod til at udløbe denne måned, men nu er parterne nået til enighed

Hvad er op og ned? Ekstra Bladets sportschef, Allan Olsen, udlægger her sagen

Konflikten mellem landsholdet og Dansk Boldspil-Union er overstået for denne gang.

Efter et bestyrelsesmøde lørdag i DBU, har unionen offentliggjort, at man er blevet enig med spillerne om en ny, seksårig aftale.

Aftalen omfatter blandt andet, at spillerne som hidtil har mulighed for at lave individuelle aftaler med sponsorer og udstyrssponsorer.

Det skriver Spillerforeningen i en pressemeddelelse.

- Super glad for den nye aftale mellem Spillerforeningen og DBU. Rammerne er på plads, så vi kan spille fodbold, siger landsholdets anfører Simon Kjær.

Hos DBU ser administrerende direktør, Claus Bretton-Meyer, frem til igen at få fokus på fodbold og de forestående landskampe.

- Vi skylder både vores landstrænere og spillere og vores fans at få fokus på landskampe og gode oplevelser i stedet for på forhandlinger. Det bliver fantastisk at komme i gang med de næste kampe, siger han.

Aftalen er indgået med virkning fra 1. august 2018 og løber frem til 31. juli 2024 og er dermed gældende til efter EM i Tyskland i juni 2024.

Aftalen mellem DBU og landsholdet

Aftalen mellem DBU og Spillerforeningen omfatter blandt andet:

• Det er fælles ønske at alle spillere bidrager til landsholdets kampagner, dog altid med minimum tre spillere for at vise bredden på holdet.

• Aftaleteksten er gjort endnu tydeligere og transparent, så DBU lettere og bedre kan planlægge kampagner og aftaler med kommercielle partnere.

• Spillerne har som hidtil mulighed for at lave individuelle aftaler med sponsorer og udstyrssponsorer

• Der er afsat fem mio. kr. fra en mulig slutrundebonus, som spillerne fordeler til børnefodbold-projekter efter indstilling fra DBU og Lokalunionerne.

Derudover er partnerne blevet enige om at håndtere arbejdsgiver-/lønmodtager-problematikken er håndteret på samme måde, som den blev det med indgåelse af kvindelandsholdsaftalen i november 2017.

Den nye landsholdsaftale skal også fortsætte styrkelsen af de sportslige rammer for herrelandsholdet, blandt andet med:

• En styrkelse af sundhedsstaben med fleksible behandlingsmuligheder

• Etableringen af to hybridbaner hurtigst muligt

• Optimering af transport til og fra kampe

• Egen kok til alle samlinger og kampe

Opdateres...

Se også: Tidligere DBU-chef: Jeg ville smide Simon Kjær af landsholdet

DBU's tidligere generalsekretær Jim Stjerne Hansen vil smide Simon Kjær af landsholdet,. hvis han ikke accepterer de forhold, som DBU tilbyder. Simon Kjær har været umulig at træffe, fordi han spiller storkamp mod Real Madrid i aften. Til gengæld siger Mathias Zanka Jørgensen, at det vil betyde, at alle på landsholdet reelt skal trække sig. Foto: Lars Poulsen. Landsholdsfodbold - 26. sep. 2018 - kl. 12:34 Landsholdsprofil efter angreb på Kjær: Skal vi alle trække os?

1 af 2 Foto: Ritzau Scanpix
2 af 2 Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
109 kommentarer
Vis kommentarer