Engelsk komet hyldes efter sensationel debut

Harry Kane scorede efter kun 80 sekunder på banen - dagen efter debuten er det hans navn, der er på alles læber

Kane roses til skyerne efter debut. (Foto: AP)
Kane roses til skyerne efter debut. (Foto: AP)

En berøring og 80 sekunder på banen.

Det var det der skulle til for kometen Harry Kane havde scoret sit første mål i den engelske landsholdstrøje.

Den 21-årige Tottenham-spiller blev skiftet ind efter 70 minutter af kampen mod Litauen i kvalifikationen til EM, og efter sølle 78 sekunder blev eventyret fuldendt, da han scorede kampens sidste mål til 4-0.

Det var Kanes 30. mål i sæsonen, hvor englænderen nærmest har gennemgået en sensationel udvikling fra at være marginalspiller i Tottenham til at være det allermest prominente navn i klubben.

Se også: Komet med drømmedebut: Mål efter 80 sekunder

Og selvom kampen mod Litauen allerede var afgjort, da Kane blev skiftet ind, er det hans navn, der er på alles læber efter kampen.

- Det var en tilfredsstillende aften for os, og en fantastisk en for Harry. Vi er meget glade for ham. Det er lidt af et eventyr, men det er dejligt, når eventyr går i opfyldelse, og det har det gjort for Harry.

- Han kronede sin debut for England med et flot mål, så jeg er henrykt over aftenens indsats. Og for Harry kunne det virkelig ikke være bedre, sagde landstræner Roy Hodgson efter kampen.

Se også: Eriksens holdkammerat med sjælden bedrift

Særligt på de sociale medier bliver beundringen for angrebs-talentet luftet behørigt. Den tidligere topscorer ved VM i 1986, Gary Lineker, skrev sent i går aftes et morsomt tweet om Kanes landsholdsdebut.

- 50 berøringer mere og Kane slår Sir Bobby Charltons målrekord, skriver landsholdslegenden med henvisning til, at Charlton har rekorden for flest mål i den engelske landsholdstrøje med 51.

Også hovedpersonen selv gik til tasterne efter kampen.

- Det er det bedste øjeblik i mit liv. Jeg er så stolt af min debut og at score er virkelig vildt. Jeg har drømt om det i mange år, skriver Kane, der også udtalte sig til mere traditionelle medier efter kampen.

- Det er slet ikke så dårligt. Det er den start, jeg drømte om. Det er virkelig fantastisk, Kane sagde til ITV.

Herunder følger et udpluk af tweets fra fan af det engelske landshold og Harry Kane.

15 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere