England gik rekord-amok i nedslagtning

Baggrunden var måske lidt billig, men Gareth Southgates tropper kvalificerer sig til VM på suveræn vis

Ustyrlige England udraderer San Marino og vinder 10-0

De forskellige fodbold-statistikere rundt omkring på kontinentet fik pludselig travlt mandag aften, da England knækkede San Marino midt over, som var miniputten et knastørt stykke knækbrød.

10-0 endte fadæsen, der til tider havde meget lidt med almindelig konkurrence at gøre.

Alligevel må man anerkende, at de engelske EM-finalister ikke slappede af men kørte på gennem hele kampen.

Og læs så lige med her:

  • I 2021 har Three Lions, som landsholdets kælenavn er, vundet flere kampe (15), scoret flere mål (52) og holdt nullet (14) flere gange end i noget andet kalenderår i historien.

England hidsige 2021

19 kampe: 15 sejre, 4 uafgjorte. Målscore: 52-5.

Målene scoret i straffesparkskonkurrencen mod Italien tæller ikke med - og EM-finalen regnes som uafgjort.

25. marts: 5-0 hjemme over San Marino (VM-kval)

28. marts: 2-0 ude over Albanien (VM-kval)

31. marts: 2-1 hjemme over Polen (VM-kval)

2. juni: 1-0 hjemme over Østrig (venskab)

6. juni: 1-0 hjemme over Rumænien (venskab)

13. juni: 1-0 hjemme over Kroatien (EM)

18. juni: 0-0 hjemme mod Skotland (EM)

22. juni: 1-0 hjemme over Tjekkiet (EM)

29. juni: 2-0 hjemme over Tyskland (EM)

3. juli: 4-0 over Ukraine i Rom (EM)

7. juli: 2-1 hjemme over Danmark efter forlænget spilletid (EM)

11. juli: 3-4 hjemme til Italien efter forlænget spilletid og straffespark (EM)

2. september: 4-0 ude over Ungarn (VM-kval)

5. september: 4-0 hjemme over Andorra (VM-kval)

8. september: 1-1 ude mod Polen (VM-kval)

9. oktober: 5-0 ude over Andorra (VM-kval)

12. oktober: 1-1 hjemme mod Ungarn (VM-kval)

12. november: 5-0 hjemme over Albanien (VM-kval)

15. november: 10-0 ude over San Marino (VM-kval)

  • Storsejren over San Marino er den største engelske udesejr i en kamp af betydning. Nogensinde.
  • England er klar til sin syvende VM-slutrunde i træk. Det er også en rekord i det engelske.

Her indskyder vi, at det slet ikke er rekord. Brasilien har eksempelvis endnu ikke prøvet at misse en VM-slutrunde. De har netop kvalificeret sig til VM-slutrunde nummer 22 ud af 22. Italienerne havde, indtil de røg ud i 2014-kvalifikationen, været med i 14 på hinanden følgende VM-turneringer. Og tyskerne har lige kvalificeret sig til VM nummer 18 i træk!

  • Og så var det i øvrigt første gang siden maj 1964, England scorede så mange mål i samme kamp.
  • England slutter på 39 mål i denne kvalifikationsturnering. Det er OGSÅ engelsk rekord.
  • England ender med 18 forskellige målscorere i 2021 - ligesom Danmark i øvrigt. Det er OGSÅ engelsk rekord. Sidste mand på tavlen var i øvrigt Arsenals Emile Smith Rowe.
  • Harry Kane blev den bare fjerde spiller i engelsk fodbolds historie, der scorer hattrick i to på hinanden følgende kampe. Før ham har Vivian Woodward (1909), Dixie Dean (1927) og Tommy Taylor (1957) præsteret det.
  • Kane nåede med sine fire mål op på 13 mål i 2021. Det har ingen anden englænder præsteret på et enkelt kalenderår før.

Som faktaboksen viser, har England selvfølgelig mødt giganter som Italien, Tyskland og Danmark, men i VM-kvalifikationen var England velsignet og mødte både Andorra og San Marino. I de fire kampe scorede England tilsammen 24 mål...

Selv #metoo-entusiastiske kvinder må medgive

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.