Enorm mangel på hoteller til VM-fans

Der kommer ifølge AP til at mangle mange senge til VM-fans. De må muligvis flyve ud og hjem samme dag

Stadionbyggeriet er fortsat i gang i Qatar frem mod VM. Til gengæld skorter det på hoteller til de mange fans, man ønsker at tiltrække til slutrunden. (Arkivfoto) Foto: Handout/Ritzau Scanpix
Stadionbyggeriet er fortsat i gang i Qatar frem mod VM. Til gengæld skorter det på hoteller til de mange fans, man ønsker at tiltrække til slutrunden. (Arkivfoto) Foto: Handout/Ritzau Scanpix

Qatar har tidligere meldt ud, at man håber at tiltrække omkring 1,2 millioner mennesker til VM-slutrunden, der starter til november. Men hvor de mange gæster skal sove, står hen i det uvisse.

Nyhedsbureauet AP har undersøgt, hvad der er af overnatningsmuligheder i Qatar, og det tegner ikke lyst for fansene.

Næsten alt er nemlig allerede reserveret til Det Internationale Fodboldforbund (FIFA), så man er sikker på, at der er hoteller til holdene, FIFA-folk, sponsorer og medier.

Ifølge AP har en grundig søgning på hotelkæder og hjemmesider blandt andet vist, at der lige nu kun er ét hotel, hvor det er muligt at booke et ophold under hele VM fra 21. november til 18. december.

VM-arrangøren har over for nyhedsbureauet erkendt, at der bliver udfordringer med at finde hoteller til fans. Faktisk bliver der kun udbudt omkring 90.000 værelser til offentligheden via hjemmesider, som det står lige nu.

Artiklen fortsætter under billedet..

Thomas Delaney har scoret til 4-0. Andreas Christensen jubler med. Torsdag 7. september 2021. Foto: Lars Poulsen.
Thomas Delaney har scoret til 4-0. Andreas Christensen jubler med. Torsdag 7. september 2021. Foto: Lars Poulsen.
 

For at sætte det i perspektiv svarer det blot til antallet af amerikanske fans, der havde billet til VM i Rusland i 2018. Et VM, der var spredt ud over et kæmpe land med hoteller mange steder.

Qatar er blot 11.571 kvadratkilometer stort - altså godt en fjerdedel af Danmark, som er knap 43.000 kvadratkilometer stort.

Ifølge arrangørens egne beregninger, som AP har fået indsigt i, kan der forventes omkring 850.000 udenlandske fans, der får brug for overnatning. I et lille land som Qatar virker det umuligt at løse under VM.

Der er grund til bekymring, mener Ronan Evain, som er direktør for sammenslutningen af europæiske fodboldfans.

- Hvis et landshold er kvalificeret til VM, så er det nu, dets fans forsøger at finde indkvartering. Og lige nu er der intet at finde, siger Evain til AP.

Det kan betyde, at fans kan blive tvunget til at rejse ud lige før og hjem direkte efter kampe, fordi de ikke har mulighed for overnatte i Qatar.

VM-slutrunden bliver den geografisk mest kompakte til dato. De otte VM-stadioner er placeret inden for en radius af bare 48 kilometer i Doha.

Seneste nyt

Ekstra Bladet har givet statsministeren en lys idé

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.