Enorm tilskuerinteresse til Sveriges-kamp

DBU kunne formentlig have fyldt Parken to gange til playoff-kampene mod Sverige, meddeler forbundet

Parken kommer til at bølge i rødt og hvidt, når Sverige kommer på besøg 17. november. (Foto: Lars Poulsen)
Parken kommer til at bølge i rødt og hvidt, når Sverige kommer på besøg 17. november. (Foto: Lars Poulsen)

Det bliver for fulde tribuner, når Danmark 17. november tager imod Sverige i den altafgørende playoff-kamp om en billet til EM i Frankrig.

Dansk Boldspil-Union oplever i disse dage enorm interesse fra billetkøbere, selv om billetsalget endnu ikke er begyndt.

- Vi har oplevet en overvældende interesse for at købe billetter til kampen efter søndagens lodtrækning, og vi kunne formentlig sælge dobbelt så mange billetter, som vi har mulighed for, vurderer Jacob Lauesen, chef for forretningsudvikling i DBU.

- Siden vi lancerede en ny billet- og fanstrategi, har vi arbejdet med et princip om at belønne loyalitet, og den kommer nu i spil, idet vi tilbyder forkøbsret til de fans, der har støttet landsholdet gennem kvalifikation, og som er medlem af Landsholdets Fanklub, tilføjer han på DBU.dk.

Bookmakerne tror, at det svenske A-landshold gør, som deres U21-landshold gjorde i sommer og slår Danmark. (Foto: Lars Poulsen) Landsholdsfodbold - 19. okt. 2015 - kl. 13:27 Bookmakernes dom: De tager EM-billetten

Tirsdag klokken 9 begynder billetsalget for fanklubmedlemmer, sæsonkortholdere samt fans med fast plads- og såkaldte hattrickbilletter.

DBU meddeler mandag, at der har været så stor interesse for at sikre sig forkøbsret, at man har set sig nødsaget til at lukke salget af medlemskaber til fanklubben.

- På grund af stor efterspørgsel er der midlertidigt lukket for salg af medlemskaber til Landsholdet Fanklub, skriver DBU på sin hjemmeside.

Onsdag kan fans, der har købt billetter til Parken tidligere i kvalifikationsturneringen, købe billet til kampen mod Sverige.

Michael Gravgaard fik stoppet den danske baneløber, før han nåede dommeren i de dramatiske sekunder af Danmark-Sverige i 2007. (Foto: Anders Wiklund) Landsholdsfodbold - 19. okt. 2015 - kl. 07:19 Opgivende svenskere inden nabokrig: Vi må finde baneløberen

Først torsdag - hvis der er flere billetter tilbage - åbnes det offentlige billetsalg.

DBU har endnu ingen informationer om billetsalget til den første kamp i Stockholm, der spilles lørdag den 14. november.

2 kommentarer
Vis kommentarer