For 25 år siden spillede og tabte det danske fodboldlandshold den ene kamp, man ikke måtte tabe

Er det dansk fodbolds sorteste øjeblik?

 

Nærkamp i straffesparksfeltet. Luis Enrique, José Marí Bakero og Miguel Ángel Nadal ses for spanierne, mens Marc Rieper, Bent Christensen og Henrik Larsen er i rød-hvide farver. Foto: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix
Nærkamp i straffesparksfeltet. Luis Enrique, José Marí Bakero og Miguel Ángel Nadal ses for spanierne, mens Marc Rieper, Bent Christensen og Henrik Larsen er i rød-hvide farver. Foto: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix

Få øjeblikke i det danske fodboldlandsholds 110 år-lange historie har efterladt så stort et hul indeni de tilstedeværende, som det, der fandt sted i Sevilla en onsdag aften, 17. november 1993. For præcis 25 år siden.

Danmark var forsvarende europamester. De fleste danskere havde knapt nok fattet den utrolige triumf i Sverige, da landsholdet tog fat på kvalifikationen til VM i USA. Danmark havde fået Michael Laudrup tilbage efter tre års selvvalgt eksil. Vi havde Peter Schmeichel på mål og Brian Laudrup oppe foran.

Derudover havde Danmark en beton-defensiv, der havde lukket ét sølle mål ind i de foregående 11 kvalifikationskampe, da spillerne gik på banen i Sevilla.

Man kunne nøjes med et point mod spanierne, og man kunne derudover skele til Belfast, hvor Nordirland mødte Irland. Kunne nordirerne vinde den kamp, og det var bestemt ikke usandsynligt, var Danmark klar til VM trods nederlag til Spanien.

Men faktisk var danskerne allerede en måned tidligere tæt på at kvalificere sig.

Brian Laudrup dribler og tackles af Paul McGrath - mens Roy Keane forsøger at holde trit. Foto: Morten Bjørn Jensen/Ritzau Scanpix
Brian Laudrup dribler og tackles af Paul McGrath - mens Roy Keane forsøger at holde trit. Foto: Morten Bjørn Jensen/Ritzau Scanpix

13. oktober var irerne favoritter hjemme mod Spanien på Lansdowne Road. En hel dansk fodboldnation skelede nervøst mod Dublin den eftermiddag, hvor Irland med sejr – kombineret med dansk sejr senere på dagen i Parken mod Nordirland – ville sikre irsk og dansk VM-kvalifikation.

Efter 26 minutter førte Spanien 3-0 – og endte med at vinde 3-1. Danmark gjorde sin pligt og slog Nordirland 1-0 på Brian Laudrups mål. Men spændingen forblev intakt. Hvad man siden skulle erfare var, at det trøstmål, John Sheridan scorede mod slutningen af kampen mod Spanien, reddede irernes røv – og sendte Danmark ud.

Så tæt var kvalifikationens gruppe 3. Forhåndsfavoritterne, Spanien, Irland og Danmark, dummede sig på skift mod undermålerne fra Letland, Litauen, Albanien og Nordirland. Spanien scorede mange mål. Det gjorde Danmark ikke. Til gengæld var Niall Quinn utroligt nok ene om at have scoret mod Danmark i 11 kampe.

Defensiven bestående af kolosser som Lars Olsen, Marc Rieper, Jakob Kjeldbjerg, Torben Piechnik, Kim Christofte med Peter Schmeichel bag sig var uigennemtrængelig. Men da offensiven var tam, blev det til 0-0 i Riga og Vilnius, inden man gentog kunststykket hjemme mod Irland i Parken. Henrik Larsens hammer mod Nordirland i Belfast sikrede en nogenlunde afslutning på 1992.

Danmark havde siden slået Spanien i Parken og spillet uafgjort i Dublin mod irerne.

Peter Schmeichel brøler i kampen i Sevilla. Foto: Claus Bjørn Larsen/Ritzau Scanpix
Peter Schmeichel brøler i kampen i Sevilla. Foto: Claus Bjørn Larsen/Ritzau Scanpix
 

Nu stod danskerne og vidste, at der ventede en heksekedel og 90 vanskelige minutter på Estadio Ramón Sánchez Pizjuán i Sevilla.

Et point var nok mod en modstander, man tilmed havde haft godt fat i otte måneder tidligere i Parken.

- Vi er meget stærke i forsvaret, har en arbejdsivrig midtbane og nogle giftige angribere, og så er Bent Christensen kommet ind i truppen igen, hvad der er et stort plus, sagde Peter Schmeichel til Politiken dagen før dagen.

Hvad der ikke just talte til danskernes fordel var den smeltedigel, der ventede. Et nærmest helligt sted for spanierne. I 34 kampe havde man vundet 29 – og blot tabt en. Og det var her, Spanien slog Malta 12-1 i 1983, da man skulle vinde med 11 overskydende mål for at kvalificere sig til EM i Frankrig. En for spanierne mytisk kamp, hvilket målmand Andoni Zubizarreta var meget bevidst om.

- Et mål er nok til at vinde, og vi har 90 minutter til at løse opgaven - og vi har alle tiders publikum i Sevilla til at hjælpe os. Det kan ikke gå galt. Vi ved, hvad der venter os, danskerne kan næppe byde på overraskelser, sagde Barcelona-stjernen.

Michael Laudrup var overfor BT klar over betydningen af den anden kamp i Belfast:

- Når vores kamp fløjtes op, er jeg sikker på, at både vi og spanierne vil spille på at score. Men er stillingen ved pausen stadig 0-0, og vi hører, at nordirerne også fortsat holder uafgjort i Belfast - måske fører de ovenikøbet - ja, så kan anden halvleg godt kan gå hen og udvikle sig temmelig kompliceret for spanierne, sagde Barcelona-stjernen.

Michael Laudrup saves midtover af vennen og kollegaen Andoni Zubizarreta. Foto: Desmond Boylan/Reuters
Michael Laudrup saves midtover af vennen og kollegaen Andoni Zubizarreta. Foto: Desmond Boylan/Reuters

Præcis sådan skulle det komme til at gå. Med en ekstra dimension, som Michael Laudrup selv var involveret i.

Efter ti minutters spil serverede Zubizarreta bolden lige i fødderne på sin danske holdkammerat. Der var ingen spanske forsvarsspillere i nærheden af Laudrup dér på kanten af feltet. Kun Zubizarreta, der havde begået noget, der kunne ligne karrierens største brøler. Og så lige til Laudrup, kammeraten fra FC Barcelona. Den danske tier trak resolut mod sin direkte modstander, fintede ham væk, da han gik til venstre på kanten af feltet og lignede en brøkdel af et sekund en mand, der ville score.

Det gjorde han ikke. For Zubizarreta begik sin karrieres klogeste træk, da han savede Laudrup midt over. Rødt kort så tidligt i denne gyser af en fodboldkamp. Danske fans jublede. Spanierne troede ikke deres egne øjne.

Landstræner Javier Clemente måtte omrokere. Det havde den ellers altid velforberedte basker ikke set komme. Francisco Camarasa blev taget ud, mens 23-årige Santiago Cañizares kom ind til sin landskampsdebut, nu det normale andetvalg, en vis Julen Lopetegui fra Logroñes, var skadet.

- Zubizarreta sagde ingenting, da jeg blev skiftet ind for ham. Hans ansigtsudtryk sagde det hele. Han behøvede ikke nævne andet. Udtrykket i øjnene var vigtigere end noget andet, har Cañizares siden fortalt om dette store øjeblik i karrieren.

Der skulle i tiden efter kampen udvikle sig en bred enighed om, at Zubizarreta havde leveret noget af det kløgtigste, der længe var set i Sevilla og omegn med sin tackling af Laudrup. For Cañizares stod en brandkamp, mens et langt fra velspillende dansk hold forsøgte at skabe kampen.

Michael Laudrup udfordrer sin spanske modstander. Foto: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix
Michael Laudrup udfordrer sin spanske modstander. Foto: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix
 

Der var mange dårlige afleveringer, rytmen var svær at finde, og danskerne for stillestående. Og så blev de få chancer ikke udnyttet.

Kim Vilfort fik en stor én. Sekunderne efter fik Brian Laudrup en ny. Begge blev brændt. I pausen flåede Richard Møller Nielsen en skidt spillende Brian Steen Nielsen ud. Den nybagte Fenerbahce-spiller havde haft en svær halvleg. Ind kom Jes Høgh.

Flemming Povlsen arbejdede som sædvanligt som en gal oppe foran. Men spanierne havde godt fat i ham. John ’Faxe’ Jensen knoklede på den centrale midtbane, mens Brian Laudrup i højre angrebsside udfordrede igen og igen.

Michael Laudrup fik en stor chance midt for mål. Men Cañizares reddede flot. Og så var det, at Jes Høgh blev væltet i feltet. Det var tydeligt. Nogenlunde lige så tydeligt som Elstrups i Dublin. Kampens græske dommer, Vassilios Nikakis, ænsede ikke episoden.

Faxe havde et par gode langskud. Spanierne havde sporadiske forsøg, men det var danskerne, der var toneangivende.

Fortet lignede noget, der kunne blive væltet denne aften. Men de tusinder af nervøse fans på stadion fik pludselig et hjørnespark at glæde sig over, da der var spillet 63 minutter.

Andoni Goikoetxeas hjørnespark svævede ind i straffesparksfeltet med kurs direkte mod Fernando Hierro bagest i feltet. Den ville være endt i næverne på Peter Schmeichel, der var på vej ud, hvis ikke han var blevet forhindret.

Verdens bedste målmand havde øjnene på bolden, da han bevægede sig væk fra målstregen og fik slet ikke spottet, at der var en forhindring på vejen ud i ingenmandsland. Forhindringen hed José Marí Bakero. Denne klejne midtbanespiller glemte alt om fairplay, da han tog mod til sig og stødte sin skulder ind i maven på Schmeichel.

Der var en væsentlig forskel i kampvægt på de to modstandere, så Schmeichel blev ramt men ikke væltet af spanierens stød, og han kunne brøkdelen af sekundet senere fortsætte sin færd ud i feltet for at nappe bolden.

Hierro stiger til vejrs og header bolden i mål. Uden chance for Peter Schmeichel. Foto: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix
Hierro stiger til vejrs og header bolden i mål. Uden chance for Peter Schmeichel. Foto: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix

Men Bakero havde begået en genialitet på højde med Zubizaretas tackling. For stødet var nok til, at Schmeichel mistede et skridt og kom for sent.

Hierro traf bolden præcist som han skulle, og bolden kilede sig i kassen mellem Faxe, Lars Olsen og Marc Rieper. Tre danskere stod enten på målstregen eller umiddelbart foran, men de nåede ikke at reagere.

Og så eksploderede det. Alt eksploderede.

Hierro jublede. Hele Spanien jublede, og Real Madrid-chefen blev omfavnet af sine holdkammerater, mens Clemente med nærmest intimiderende blik ude på sidelinjen konstaterede, at Spanien var på vej. Han havde set Bakeros svinestreg, han så nu at Peter Schmeichel var stiktosset, mens han opsøgte dommeren og pådrog sig en advarsel. Sánchez Pizjuán brændte, og danskerne var pludselig på hælene.

Clemente knyttede næverne og så kort efter indskiftede Kiko servere bolden perfekt til Bakero, men stjernen headede over fra ’modbydeligt tæt hold’, som Berlingske Tidendes Jens-Carl Kristensen skrev.

I Belfast stod der 0-0. Det vidste Richard Møller Nielsen. Holdt det stik, ville Danmark blive Sorteper. Noget måtte ske. Men til stor undren for de fleste pillede han Flemming Povlsen, der ellers kunne løbe solen sort og havde for vane at score mål – det var trods alt hans metier – ud til fordel for Bent Christensen.

Og noget skete. Men det var i Belfast.

Jimmy Quinn sendte bolden over en sprællende Pat Bonner. Nordirland var foran 1-0 med et kvarter igen. Danmark var til VM. Et point bedre end Irland.

Glæden varede fire minutter. Så udlignede Alan McLoughlin.

- Danskerne kæmpede sammenbidt, men spillet var for nervøst, skrev Politikens Søren Olsen efterfølgende om den resterende del af kampen.

Schmeichel og Brian Steen Nielsen i diskussion. Foto: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix
Schmeichel og Brian Steen Nielsen i diskussion. Foto: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix
 

Den danske offensiv bestod nu af brødrene Laudrup og indskiftede Christensen, der saksesparkede forbi mål.

Og så sluttede det. Det gjorde det også i Belfast. Spaniere og irere jublede. Nordirerne ærgrede sig og forsvandt. Danskerne var som forstenede. To mål i 12 kampe, én tabt kamp. Og nu var man ude.

- Jeg kan ikke se, hvem der buser ind i mig, men at dommeren kan lukke øjnene for sådan en svinestreg! Det er en skandale, at sådan noget kan ske i en sportskamp! I dét øjeblik, hvor en dommer dømmer stik imod klokkeklare regler, føler du dig bare helt fortabt, helt afmægtig som fodboldspiller, tordnede Schmeichel til BT.

Marc Rieper var mere afdæmpet.

- Det her kan vi spillere takke os selv for. Vi spillede jo med en mand i overtal. Trist, vi ikke er med i USA; men heldigvis er der kun fire år til næste slutrunde, konstaterede han tørt under tribunerne.

Brøndby-profilen havde ret. Men et andet faktum var, at Danmark havde tabt VM-billetten tidligere. I Riga og i Vilnius.

Det konstaterede Richard Møller Nielsen efter hjemkomsten til Danmark.

- Vi tabte ikke kvalifikationen i Sevilla. Men i Riga og især Vilnius, hvor vi misbrugte tre glasklare muligheder - heraf et straffespark, sagde han med henvisning til Kim Christoftes svipser i Litauen.

Uanset hvor ansvaret lå, var Danmark ude. For første gang siden 1978 var VM uden de forsvarende europamestre.

39 kommentarer
Vis kommentarer