Eriksen boykotter tre lande til EM

Christian Eriksen boykotter tre lande til EM og Simon Kjær overtager anførerbindet fra Daniel Agger

Christian Eriksen er kommet sig over EM-skuffelsen, siger han. Alligevel kan han ikke lade være med at joke med, at han ikke skal se Albanien, Portugal og Sveriges kampe. (Foto: Lars Poulsen)
Christian Eriksen er kommet sig over EM-skuffelsen, siger han. Alligevel kan han ikke lade være med at joke med, at han ikke skal se Albanien, Portugal og Sveriges kampe. (Foto: Lars Poulsen)

NAGOYA (Ekstra Bladet): Daniel Aggers afbud har kastet en række spørgsmål af sig. Hvem skal spille i stedet – og hvem skal bære anførerbindet.

Det første er besvaret med Jannik Vestergaard, der afløser i midterforsvaret og dybt inde i det fantastiske Toyota Stadium gav Åge Hareide svaret på det sidste.

Simon Kjær skal bære anførerbindet – og fordi William Kvist, der ellers var viceanfører er gledet ud som bænkevarmer, så faldt valget på midtstopperen.

For Simon Kjær selv var det med blandet fornemmelse, at han tog imod udnævnelsen.

- Jeg er selvfølgelig stolt over og glad for det. Det er da en ære, men når kampen starter, så handler det vel mest om, at få mønten kastet op og få valgt en halvdel, sagde Simon Kjær på pressemødet ved Kirin Cup.

Åge Hareide var ikke meget for at gå ind i en diskussion om, hvad der skal fremover, fordi Daniel Agger stadig ikke har besluttet sig om fremtiden, men med et skævt grin sagde han:

- Vi har en anfører på landsholdet. Han er bare hjemme og tænke sig godt om.

Se også: Tottenham-talent storroser Eriksen: Han er verdensklasse

Derfor faldt der heller ikke noget svar på om, hvem der er viceanfører og om Simon Kjær kunne blive en permanent løsning.

- Det er ikke noget vi har brugt meget tid på, men inden Armenien skal vi have en anfører på plads.

Simon Kjær sidder klar som en mulig anfører, hvis Daniel Agger stopper på landsholdet. (Foto: Lars Poulsen)
Simon Kjær sidder klar som en mulig anfører, hvis Daniel Agger stopper på landsholdet. (Foto: Lars Poulsen)

Ved siden af Simon Kjær og Åge Hareide sad en sprudlende Christian Eriksen, der blev spurgt om, hvordan det var at være her i Japan og ikke forberede sig på EM hjemme i Europa.

- Det er måske godt at komme så langt som muligt. Der er nogle kampe, der bliver sjove at se, og nogle jeg i hvert fald ikke skal se, kom det smilende fra Christian Eriksen, der lidt senere slog fast, at det også var kampe til EM som nærmest var boykottet.

- Jeg tror ikke, jeg skal se Albanien, Portugal og Sverige, sagde den danske playmaker og høstede masser af grinende respons.

- Arrg, det mest for sjov - og så dybt ligger skuffelsen heller ikke i mig mere. Vi må kigge fremad og forberede os så godt som muligt på VM-kvalifikationen.

Se også: Betaler gigantisk millionbeløb: De skal sende landskampene fremover

Se også: Kun Real Madrid og Barcelona kan lokke mig væk

13 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere