Eriksen efter storkamp i Parken: Vi sendte et godt signal

Danmark beviste fredag aften, at holdet stadig er i live i VM-kvalifikationen, siger Christian Eriksen.

Eriksen havde en hovedrolle fredag aften mod Polen. Foto: Lars Poulsen
Eriksen havde en hovedrolle fredag aften mod Polen. Foto: Lars Poulsen

Det danske fodboldlandshold leverede en stor præstation, da det fredag aften i Parken blev til en stensikker 4-0-sejr over Polen i VM-kvalifikationen.

Den danske midtbanestjerne Christian Eriksen havde en fod med i de første tre danske scoringer, inden han selv hamrede bolden ind til slutresultatet.

Og den danske stjerne er yderst tilfreds med fredagens danske præstation.

- Vi er utrolig glade for at bevise, at vi er meget i live. Det er et godt signal at sende - også til de andre hold i gruppen.

- Jeg synes, at vi over hele linjen spillede en fin landskamp. Så stor cadeau til holdet, siger Christian Eriksen til Kanal 5 efter opgøret.

Et af Christian Eriksens oplæg endte i fødderne på Andreas Cornelius. Og den 24-årige Atalanta-angriber var også godt tilfreds med sejren.

- Jeg synes, at det var en magisk aften for os spillere. Det var magisk at løbe inde på banen og mærke, at vi havde hele Parken med.

- Vi havde en vildskab, som de ikke kunne matche, og vi havde en god entusiasme. Det hele gik op i en højere enhed, siger han til Kanal 5.

Se også: Top-klasse over hele linjen: Se de forrygende karakterer her

Se også: Perfekte resultater i går: Sådan undgår Danmark at blive dårligste to'er

Se også: Danmark slagtede Polen: Kong Christians store aften

Ekstra Bladet fortæller syv historier om fodboldvold. Foto: All Over Press Sport og Spil Så voldsom er vold i dansk fodbold: Godkendte scoring og blev overfaldet

2 kommentarer
Vis kommentarer