Annonce:
Annonce:

Får hjælp af DBU

Christian Poulsen får adgang til at tage P-licens, men han er ikke udset som Kasper Hjulmands efterfølger

Annonce:
Følg Fodbold
Følg Landsholdsfodbold

Med sit nye job som assistenttræner på Danmarks fodboldlandshold kan Christian Poulsen også komme i gang med at tage trænerfagets højeste uddannelse i Danmark, P-licens.

Det glæder Dansk Boldspil-Unions fodbolddirektør, Peter Møller, sig over, da han og resten af unionen ser et stort trænertalent i den tidligere topspiller, der har erfaring fra Europas største ligaer.

Peter Møller håber, at tjansen på landsholdet og en god træneruddannelse kan få Poulsen til at gå helhjertet ind i trænerfaget.

- Nu har vi hjulpet ham med at komme på P-træneruddannelsen, så nu får han den højeste uddannelse. Vi vil også gerne hjælpe ham, uden vi ved, om han vil gå den vej. Nu giver vi ham den højeste licens, og så håber vi, at han vil gå trænervejen.

Annonce:

- Jeg ser et stort potentiale i ham. Spørgsmålet er, om han har lysten og iveren til at gå efter en stor trænerkarriere. Så derfor kan han også bruge sit job på landsholdet til at finde ud af, hvor meget han egentlig tænder på det, siger Peter Møller.

Christian Poulsen har været med på landsholdets træningsbane siden i mandags. Foto: Thomas Sjørup/Ritzau Scanpix
Christian Poulsen har været med på landsholdets træningsbane siden i mandags. Foto: Thomas Sjørup/Ritzau Scanpix
 

Poulsen er ikke blevet tilknyttet Kasper Hjulmands landstrænerteam med henblik på at være en slags kronprins, der vil kunne overtage jobbet efter Hjulmand.

- Indtil videre har Christian kun været assistenttræner i Ajax, og jeg vil sige, at han skal ud og have noget mere erfaring et andet sted, før han kan blive landstræner. Det siger alle trænerne i hvert fald selv, for der er stor forskel på at være assistenttræner og cheftræner.

- Vi skal hjælpe ham i gang og give ham de rigtige værktøjer, og så håber jeg, at han går klubvejen. Det vil i hvert fald ikke være uinteressant for os.

- Der er gode danske trænere, som er i DBU to, fire eller seks år, og så ryger de ud til klubberne, og så kan de måske komme tilbage på et tidspunkt, siger Peter Møller.

Annonce:

Det danske fodboldlandshold rejser fredag til Moldova, hvor der lørdag aften venter en VM-kvalifikationskamp i Chisinau.

Annonce:
Annonce:
Annonce:

Mere fra Ekstra Bladet+

Annonce:
Her har Mette Frederiksen tabt stort set alle slag
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:
Annonce:
Annonce: