Annonce:
Annonce:

'Faxe' sammenligner mål med 'AC': - Meget ens kropsstilling

Andreas Christensens drømmemål mod Rusland drager paralleller til John 'Faxes' finalescoring

John Faxe var helt oppe at flyve efter sejren over russerne: - Det var ligesom et eventyr!
Annonce:
Følg Fodbold
Følg Landsholdsfodbold
Følg EM 2021

Er du i EM-mode og er du i gang med fest-forberedelserne frem mod BRAGET lørdag aften? Pynter du op til den store guldmedalje? Bager du waleskringle eller andet EM-relateret, så vil vi her på Ekstra Bladet gerne være med på sidelinjen.
Send os jeres festligste billeder på 1224@eb.dk og send jeres videoer som wetransfer til tvfront@eb.dk, lad os se, hvordan I EM-fejrer i Danmark og Holland.

Efter storsejren over Rusland i mandags hang danske fans i vejskilte og sad på statuer i København, mens næsten alle biler kørte rundt med hornet i bund.

De glade sommerbilleder sender minderne tilbage til 1992, da landsholdet vandt EM-guld. Lørdag er det præcis 29 år siden, at John 'Faxe' ramte den 'lige i røven', Flemming Povlsen ikke kunne holde tårerne tilbage, og anfører Lars Olsen kunne løfte trofæet.

Minder om 'Faxes' finalemål
'Faxe' scorede det første mål mod Tyskland i finalen, hvor han med egne hold ramte bolden 'lige i røven'. Mod Rusland scorede Andreas Christensen et lignende mål og sagde efterfølgende, at den fik 'en over nakken'.

Annonce:

- Jeg har set nogle billeder, hvor vi har meget ens kropsstilling, når vi rammer den. Jeg sad lige ude foran, hvor han scorede, så det var fantastisk. Jeg har store forventninger til Andreas Christensen, og han har indfriet dem tusinde procent, siger EM-helt John 'Faxe til Ekstra Bladet.

- Sammenligningen med mit mål er, at Andreas Christensen jo heller ikke er kendt for at lave mål. Det var jeg heller ikke, selvom jeg fik mange flere forsøg. Jeg synes, det var fedt, at der dukkede en op, man ikke forventede skulle score, og så det mål ...

Danmark kan tage et skridt i retningen mod en ny triumf ved at slå Wales i ottendedelsfinalen.

- Med den måde, vi slutter af på i gruppespillet, så tror jeg spillerne har det, ligesom vi havde det i '92 med Frankrig-kampen. Vi fik kolossal stor selvtillid, og det tror jeg også, spillerne har fået, så vi har gode chancer mod Wales.

- Spillerne kan tage selvtilliden med til de afgørende playoff-kampe, og så kan Danmark blive en farlig outsider til at gå meget langt.

- Det har været fedt at være en del af det på en anden måde, også fordi hele Danmark føler, at det er deres hold, siger 'Faxe'.

Annonce:

EM-heltene om landsholdet

 

Om støtten til det danske hold

Morten Bruun:

- Jeg var jo i Sverige den gang, og det skal folk jo forstå, at de sociale medier fandtes ikke på det tidspunkt, så det var svært at have en fornemmelse af, hvad der egentligt var gang i Danmark undervejs i turneringen. Da vi så kom hjem fra Sverige, så fandt vi jo ud af, hvad der var gang i.

- Der bliver jo så også nødt til at sige, også til dem, der ikke oplevede det dengang, at ja, det var stor fest efter sejren mod Rusland, men det kan man altså gange med 1000, da vi kom hjem fra Sverige. Det var på en hel anden skala. Så hvis man tror, at der var stor fejring efter kampen mod Rusland, så kan det blive meget vildere, hvis vi vinder.

Kim Vilfort:

- Støtten er jo voldsom. Den kan jeg godt genkende. Det havde vi ikke nødvendigvis i starten den gang, men den fik vi efter kampen mod Frankrig. Det kan give et kæmpe boost.

- Spillerne kan jo mærke det meget mere i dag, end vi kunne, fordi der ikke var medier på samme måde, som der er i dag. Der er kommet den der eufori, der minder lidt om 1992, og det kan altså også godt betyde noget for spillerne. Det mærker de helt sikkert.

 

Kan Danmark gøre det igen?

Morten Bruun:

- Vi er jo ikke favoritter, men det ser da gunstigt ud. Vi møder Wales i ottendedelsfinalen, og det er dem, jeg helst vil vælge som modstander. Der er sket mere vanvittige ting i fodbold, end Danmark vinder EM.

Kim Vilfort:

- Jeg synes da, at på baggrund af de seneste to-tre år med gode resultater og også gruppespillet her til EM, så bør de have noget selvtillid, og hvis de så også kan få marginalerne med, så ja. Jeg synes ikke, det er den mest skræmmende halvdel, vi er røget i med de næste par kampe, selvom vi selvfølgelig ikke vil være favoritter i en eventuel kvartfinale mod Holland.

Flemming Povlsen:

- De store nationer er i den anden afdeling. Det er rigtig godt. Det er ikke sådan, at de sidder i lejren og er skræmt over, det der skal ske, og det er jeg sådan set heller ikke. Lige pludselig kan det blive endnu en stor fodboldsommer. Før turneringen sagde jeg, at de havde 2-3 procent for at gå hele vejen. Det vil jeg godt forhøje med et par procenter mere.

Annonce:
Annonce:
Annonce:

Mere fra Ekstra Bladet+

Mette Frederiksen er nordisk mester i mørklægning
Annonce:

Udforsk Ekstra Bladet+

Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:
Annonce:
Annonce: