FCK-keeper: Derfor sagde jeg nej til Danmark

FC Københavns målmand Robin Olsen forklarer i Tipsbladet, hvorfor han fravalgte det danske landshold til fordel for Sverige

Robin Olsen var også eftertragtet af Danmark, men svenskeren kendte flere spillere for Sverige og valgte derfor at tørne ud for den gule og blå. Foto: Polfoto/Jens Dresling
Robin Olsen var også eftertragtet af Danmark, men svenskeren kendte flere spillere for Sverige og valgte derfor at tørne ud for den gule og blå. Foto: Polfoto/Jens Dresling

FC Københavns danske målmand er i år blevet tildelt Det Gyldne Bur som bevis for, at han er årets målmand i Superligaen - kåret af keeperne i landets to bedste rækker.

I den anledning bringer Tipsbladet et stort interview med Robin Olsen.

Her forklarer målmanden, hvorfor han for et par år siden sagde nej til det danske landshold og ja til det svenske.

- Det var en svær beslutning. Den første kontakt var med Danmark, og så kom Sverige, og samtidig spillede vi Champions League med Malmö FF i den periode, så der var rigtig meget i mit hoved. Men jeg prøvede at gå efter min mavefornemmelse, og den var, at jeg kendte mange af de svenske landsholdsspillere i forvejen, og jeg vidste, hvordan de spillede, mens Danmark var helt nyt for mig.

- Selvfølgelig havde jeg set landskampe med Danmark, men det var ikke på samme måde som med Sverige. Jeg vidste godt, hvem der spillede for Sverige, siger Robin Olsen til Tipsbladet.

Robin Olsen har i 2016 etableret sig som førstemålmand på det svenske landshold.

Læs hele det store interview med vinderen af Det Gyldne Bur i Tipsbladet, der er på gaden fredag sammen med Ekstra Bladet.

Superligaen Her er vinderen af det gyldne bur: Stemte selv på OB-målmand

FCK-direktør har ikke i sinde at sælge nogle af klubbens profiler i vinterens transfervindue. Foto: Jesper Mortensen FC København FCK-boss med hovedstadens kedeligste januarudsalg

FC København Straffer FCK og Zanka for pyro-hyldest

26 kommentarer
Vis kommentarer