LYNGBY (Ekstra Bladet): I den sidste testkamp før U21 landstræner udtog sin trup til sommerens EM-slutrunde vandt Danmark 1-0 over USA i en testlandskamp på Lyngby Stadion. 1331 frysende tilskuere så på i opgøret, hvor Danmark dominerede og styrede spillet det meste af kampen.
Afgørelsen faldt kort efter pausen, da Andreas Cornelius elegant vendte rundt på kanten af feltet og sparkede bolden fladt i mål. En fornem scoring af FCK-bomberen, der viste handlekraft og beslutsomhed i afslutningsøjeblikket.
Andreas Cornelius blev skiftet ind fra anden halvlegs start, da han afløste en meget anonym Nicolai Brock-Madsen fra Randers.
Jess Thorup: Fischer i spil til U21-EM
Og FCK-profilen leverede en stærk indsats. Udover matchvinderrollen, var han også tæt på at score på et hovedstød kort før tid.
Det blev i øvrigt et opgør, hvor Jess Thorup skiftede hele syv spillere undervejs. Kun Patrick da Silva, Jannik Vestergaard, Nicolaj Thomsen og Youssef Poulsen spillede hele kampen.
Danmark var farlige på et par dødbolde før pausen. Jannik Vestergaard havde et hovedstød, der blev reddet kort før mållinjen. Youssef Poulsen headede også forbi på en god chance.
Frederik Rønnov fra Horsens var en af dem, der blev skiftet ind. Han afløste David Jensen mellem stængerne og viste høj klasse.
Før USA-kamp: 40-45 spillere bejler til EM
Horsens-keeperen havde flere afgørende redninger og leverede varen i den sidste testkamp inden EM-truppen skal udtages.
I opgøret mod USA manglede Danmark Andreas Christensen fra Chelsea, Lasse Vigen Christensen fra Fulham, Jores Okore fra Aston Villa, FCN's Uffe Bech, FCM's Pione Sisto og Jonas Knudsen fra Esbjerg. FCK'erne Danny Amankwaa og Youssef Toutouh måtte melde fra med sygdom.
Pierre-Emile Højbjerg var også savnet, men havde han været skadefri, havde han spillet for A-landsholdet. Han er først med ved sommerens EM-slutrunde i Tjekkiet.
Danmark spiller EM fra 14.-24. juni, hvor de møder Tjekkiet, Serbien og Tyskland. De skal bare blive nummer to for at gå videre fra gruppen.
Der skete en fejl under valideringen af din bruger.
Gå til Min profil eller prøv igen senere.