FCK-stjerne efter tysk skuffelse: Jeg er gået all in

Der er ingen tvivl om, at Mainz ikke var en succes for Viktor Fischer, som spillede godt et halvt år i Bundesliga-klubben uden meget spilletid. Men han vil vise klubben, at de tog fejl

Fischer bidrog med to mål i 12 kampe i sit halve år hos Mainz. Siden januar har han spillet for FC København. Her ses Viktor Fischer efter sin scoring under Superliga Europa play off-kampen mellem FCK og AGF i Telia Parken. Foto: Philip Davali
Fischer bidrog med to mål i 12 kampe i sit halve år hos Mainz. Siden januar har han spillet for FC København. Her ses Viktor Fischer efter sin scoring under Superliga Europa play off-kampen mellem FCK og AGF i Telia Parken. Foto: Philip Davali

23-årige Viktor Fischer, der tidligere har spillet for Ajax, Middlesbrough og Mainz, skiftede i januar til FC København, hvor han har fået masser spilletid.

Sådan så det dog ikke ud, da han i efteråret spillede et halvt år hos den tyske klub Mainz.

Fisher fik spilletid i otte ud af 11 Bundesliga-kampe for klubben, hvilket på papiret ikke var nogen katastrofe. Dykker man dog ned i tallene, ser det ikke helt så godt ud.

Fischer startede nemlig blot inde i to kampe og måtte ofte nøjes med maksimalt 20 minutter på banen.

Summen er, at han ikke fik ret meget spilletid i Bundesliga-klubben. En uholdbar situation i længden for det unge spiller, som derfor endte med at skifte Mainz ud med FC København.

- Efter en skuffelse forsøger jeg altid at vise, at det næste skridt, jeg tager, skal blive en succes, sådan så folk ikke får ret i, hvad de tænkte i den tidligere klub.

- Jeg er gået 'all in' i FCK, ligesom at jeg altid går 'all in' i en ny klub, men det går ikke altid som håbet, fortæller Viktor Fischer til Ekstra Bladet til landsholdstræningen i Helsingør.

Det er dog ikke nemt for Fisher at sætte ord på, hvorfor oplevelsen i Mainz endte med at blive så stor en skuffelse.

- Jeg ved ikke helt, hvordan jeg skal beskrive min tid der. Jeg tænker ikke så meget over det, men forsøger i stedet at kigge fremad. Jeg har ikke noget behov for at tale om ting, der er sket. Jeg ved selv, hvad der kan være gået galt, men det holder jeg for mig selv.

- Lige nu er mit fulde fokus på at gøre det godt i FCK, lyder det fra FCK-stjernen.

Tyskerne havde dog gerne beholdt Fischer på holdet. Men han manglede tålmodighed og villighed til at gøre det bedste for klubben. Det antydede Mainz' sportsdirektør Rouven Schröder i sin afskedssalut til danskeren i januar.

Viktor Fischer havde kontrakt med Mainz frem til sommeren 2021, men endte med at sige farvel i januar 2018.

Viktor Fischer er på mange måder godt tilfreds med at være kommet til FC København, hvor han har fundet sig til rette blandt holdkammeraterne. Foto: Philip Davali
Viktor Fischer er på mange måder godt tilfreds med at være kommet til FC København, hvor han har fundet sig til rette blandt holdkammeraterne. Foto: Philip Davali
 

Vil løfte holdet
Viktor Fisher føler sig allerede godt til rette på københavnerholdet, hvor han kendte mange af spillerne i forevejen. På holdet har han fået en vigtig rolle, som han er glad for at have.

- Jeg er købt som en af dem, der skal være øverst i hierarkiet på holdet. Den rolle har jeg taget til mig i stedet for at gemme mig. Jeg forsøger at tage det ansvar, der skal til, og jeg prøver at være med til at løfte dem, der ikke er de naturlige ledere.

Fischer er overbevist om at FCK er et godt match for ham. Han er også taknemmelig for at de mange FCK-fans har taget godt imod ham.

- Jeg føler, at jeg klikkede godt fra dag et med de mange FCK-fans. Det virker som om, at vores fans gerne ville have, at jeg er på holdet, og det har jeg været super glad for.

Ifølge den tidligere Mainz-spiller kan han være helt sig selv hos FCK, og så er han glad for, at der er meget pres på i klubben. Ifølge Fischer kan man virkelig mærke, at de mange fans går op i fodbold. Presset anser han for at være en fordel.

- Der er pres på i FC København, og det skal der være, for det er den største klub i Skandinavien og den klub, der har præsteret bedst i Europa i de sidste 10-15 år. Men det har jeg det godt med. Min personlighed passer godt til et hold, der spiller med i toppen, fortæller Viktor og tilføjer.

- De forventer enormt meget, fordi FCK har haft så mange år, hvor det er gået rigtig godt. Der er mange fans, der bliver en lille smule forkælede og forventer meget. Det er der dog ikke noget at sige til, og det skal de også. Vi må se, om vi kan leve op til det næste år.

Nu handler det dog om at kvalificere sig til VM i Rusland i juni, hvilket er et stort ønske for den 23-årige.

- Jeg vil bidrage med det, som jeg elsker, nemlig godt spil, mål og at tro på tingene kan ske. Det har jeg også i sinde at fortsætte med næste år hos FC København, afslutter Fischer.

Foto: Lars Poulsen Landsholdsfodbold - 29. maj. 2018 - kl. 11:13 Udgik i tårer: Hareide afslører resultatet af Bendtners scanning

Se også: Dansker med kanon sæson i Premier League: Tilfreds med bænken under VM

Landstræneren holder godt øje med de unge spillere i truppen. Foto: Lars Poulsen. VM 2018 - 26. maj. 2018 - kl. 10:02 Hareide forklarer beslutning: - Det handler ikke om Pierre-Emiles uvilje

Arsene Wenger modtager fansenes hyldes ved hjemmekampen mod Burnley. Foto: Matthew Childs. Sport og Spil Mølby: Han er det bedste valg for Arsenal

23 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere