FIFA bekræfter: Fire kandidater klar til præsidentvalg

Luis Figo, Sepp Blatter, Prins Ali Bin Al Hussein og Michael van Praag er de fire kandidater til præsidentvalget til maj

Luis Figo er blandt udforderne til magtfulde Sepp Blatter. (Foto: Laurent Gillieron/AP)
Luis Figo er blandt udforderne til magtfulde Sepp Blatter. (Foto: Laurent Gillieron/AP)

Fire mand er i spil til at blive den næste præsident i FIFA. Luis Figo, Sepp Blatter, Prins Ali Bin Al Hussein og Michael van Praag er af FIFA blevet bekræftet som de fire kandidater, der i slutningen af maj skal kæmpe om posten som FIFA's øverste chefpost.

FIFA's etiske komité skal dog ifølge reglementet bruge de næste ti dage på at undersøge kandidaternes integritet for at afgøre, om de er værdige til at være en kandiat.

Se også: Hollandsk fodboldboss udfordrer Blatter i FIFA



David Ginola har også været meldt som en kandidat til posten, men franskmanden bekendtgjorde i sidste uge, at han ikke havde formået at opstille de nødvendige fem mandater fra medlemsforbund, der kræves for at kunne opstille. DBU har åbent støttet Luis Figos kandidatur, så portugiseren kunne nå de krævede fem støtter.

Luis Figo har en fortid som spiller i Barcelona, Real Madrid og Inter, mens Michael van Praag står i spidsen for det hollandske fodboldforbund. Ali Bin Al Hussein er vicepræsident i FIFA, og Sepp Blatter deltager i valgkampen som den siddende FIFA-præsident.

Se også: Ginola må droppe at vælte Blatter

0 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere