Finland storroser Danmark

Finnerne har kæmpe respekt for Danmark før EM-premieren, men drømmer om et nyt nordisk fodbold-mirakel

Når Island kan, så kan vi også!

Selvom Finland ligger nederst, når eksperter og bookmakere vurdere EM-nationernes vinderchancer, så er troen på egne evner store hos Danmarks første modstander i gruppe A.

- Danmark er et utroligt stærkt mandskab, Se bare på deres seneste kampe i VM-kvalen, der er vundet med 14-0 samlet. Det bliver svært, men det er ikke umuligt, og vi har før vist, at vi kan levere mod de store hold, lyder budskabet fra den finske landstræner Markku Kanerva på fredagens pressemøde, der øjner i hvert fald en finsk fordel.

- Danmark er mere pressede, end vi er, konstaterer Kanerva og henviser til både dansk hjemmebanefordel og favoritværdighed.

Han håber, at Finlands debutant-begejstring og ikke mindst den særlige hårdføre finske folkesjæl, den såkaldte 'sisu', kan skabe det gåde resultat, hele nationen drømmer om.

Og med en Teemu Pukki fit for fight efter sin ankelskade, fejler optimismen ikke noget.

-  Vi ved godt, vi er underdogs, men vi behøver ikke yderligere motivation. Alle i Finland har længtes efter dette øjeblik, og vi håber på en blå og hvid aften, siger den tidligere Brøndby-bomber.

Men optimisme eller ej, så venter der finnerne en voldsom opgave i Parken, medgiver anfører Tim Sparv.

Pukki er skarpere end tre danskere

Den finske bomber Teemu Pukki har vist større træfsikkerhed end de tre danske spillere som ventes at udgøre angrebet i lørdagens EM-åbning mod Finland.

Martin Braithwaite, Jonas Wind og Yussuf Poulsen kan således ikke hamle op med den finske bomber.

Det viser de tørre tal fra sæsonens løb i de respektive ligaer, hvor spillerne optræder til dagligt. Her er kun medregnet ligakampe og ligascoringer.

Teemu Pukki - 41 kampe – 26 mål*

(fem er scoret på straffespark)

 

                     TOTAL: 26 mål

 

Martin Braithwaite  29 kampe – 2 mål

Yussuf Poulsen      27 kampe – 5 mål

Jonas Wind            28 kampe – 15 mål*

*(ni er scoret på straffespark)

 

                   TOTAL: 22 mål

- Jeg kan ikke se de store svagheder på det danske hold. De er meget stærke i forsvaret, og har nogle store navne i offensiven. Men vi er også klar, og vi glæder os, lyder advarslen fra den tidligere FCM-profil.