Fischer afviser at gøre mere for danske fans: Skal vi sælge is

Viktor Fischer mener ikke, at landsholdsspillerne skal gøre noget ekstra for at få folkets kærlighed tilbage

Få hele analysen af landsholdets situation her.

AARHUS (Ekstra Bladet): Folkets kærlighed til landsholdet har lidt et knæk med den seneste uges konflikt, men Superliga-profilen Viktor Fischer insisterer på, at der ikke er sket uoprettelig skade, og han føler ikke, at de rød-hvide drenge er tvunget til at levere noget ekstra for at vinde folkets opbakning igen.

Viktor Fischer var en af de danske landsholdsspillere, der stod til rådighed for pressen fredag eftermiddag. Foto: Lars Poulsen
Viktor Fischer var en af de danske landsholdsspillere, der stod til rådighed for pressen fredag eftermiddag. Foto: Lars Poulsen
 

- Hvad skulle det ekstra være? Skal vi sælge is i isboden? Det tror jeg ikke på, smiler FCK-profilen

- Jeg tror, at vi skal vinde fodboldkampe igen, så tror jeg folks hukommelse er sådan, at de glemmer, og så huskes de gode resultater. Jeg tror på, at vi på den måde kan vinde dem, der må være tabt.

- Jeg tror også, der er mange der støtter os… men dem der er gået den anden vej, tror jeg på, at vi kan vinde tilbage ved at vinde fodboldkampe, mener Viktor Fischer, som ikke beder om at landets fodboldelskere viser forståelse for den konflikt, spillerne har været ude i.

En showbranche
- Jeg forholder mig ikke til det. Der er én måde at skabe opbakning i en showbranche, som fodbold er, og det er ved at vinde folks hjerter igennem det sportslige, så det gør vi alt, vi kan, for, siger han

Efter torsdagens længe efterlyste kompromis omkring landsholdsaftalen kunne Aage Hareides udvalgte omsider samles som landsholdsspillere på Hotel Comwell i det centrale Aarhus.

Se også: Dansk OL-legende død

Det kommer til at se nogenlunde sådan ud, når Danmark søndag møder Wales. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix Landsholdsfodbold - 8. sep. 2018 - kl. 10:26 DBU jubler: Folk strømmer til landskamp

En samling i Smilets By midt under festugen. Det skulle faktisk være en stor fodboldfest, men som den silende september-regn signalerer, så er udsigterne bestemt ikke skyfri for landets bedste fodboldspillere.

- Vi har kæmpet hårdt på det spillemæssige plan for at skabe en opbakning hos befolkningen, som vi langt hen ad vejen har fået.

- Vi havde en fornemmelse under VM af, at vi var bakket op. At folk var stolte, af det vi gjorde, siger Viktor Fischer.

'Det var besynderligt'
- Desværre kan vi ikke styre i forbindelse med sådan nogle forhandlinger her, om folk går til højre eller venstre... Det drejer sig om andre ting end opbakning, og så må vi spille os til det igen, konstaterer han og tænker tilbage på onsdagens bizarre landskamp i Trnava, hvor et amatør-kludetæppe af futsalspillere og 2. divisions-håbefulde trak i nationaldragten.

- Det var besynderligt. Meget anderledes. Det var ikke det, nogen havde troet, skulle ske, men det gjorde det.

- Vi havde ikke nogen aftale, så vi gik ikke på banen, og hvad der så skete, var op til de spillere, der gik på banen, siger Fischer, der ikke vil dele, hvad han mener om de spillere, der vikarierede i trøjen.

- Det var meget underligt, for jeg ville jo gerne have spillet. Det var igen frygtelig anderledes. Jeg havde aldrig regnet med, at jeg nogensinde skulle sidde og se en landskamp, som jeg var udtaget til, fra sofaen. Det var besynderligt, siger han og konstaterer så, at han ikke følte, at det var det danske landshold, der var i kamp i Slovakiet.

Jan Ullrich taler ud om sit forhold til sex oven på den seneste måneds skandaler. Foto: Claus Bonnerup Cykling - 2. sep. 2018 - kl. 11:22 Ullrich forklarer utroskab: - Jeg har brug for sex

Tennis - 1. sep. 2018 - kl. 13:49 Tennisdommer i skandalescene: Forsøger at hjælpe stjernen

- Jeg så kampen. Det var interessant at se, hvad der skulle blive af sådan en kamp, hvordan den ville forløbe… og så gik jeg i seng og sov. Det var jo ikke det danske landshold, der spillede, så det betød ikke så meget for mig rent følelsesmæssigt. Det var mere for at se, hvordan niveauforskellen var, konstaterer FCK’eren, der nu retter sigtekornet mod kampen mod Wales, der indleder den nyindstiftede Nations League.

- Det bliver fuldstændig, som de altid har været. Presse i dag. Træning hos ’De Hvide,’ træner igen i morgen, og så spiller vi søndag. Det bliver fuldstændig, som det altid har været.

- Der bliver ingen følelser hos nogen af spillerne, det kan jeg næsten skrive under på, der siger, at det her er anderledes end normalt, andet end at vi har en kamp, og det er inden for en kort periode, men vi er landsholdet, og det har vi chancen for at vise på søndag, konstaterer han.

Foto: Lars Poulsen
Foto: Lars Poulsen
 

Se også: Hareide overvejede at kvitte jobbet

Se også: Landsholdsspiller var væk fra lejren: Skal være forlover

Fodboldagenten Mikkel Beck har forhandlet med nogle af de største klubber i verden. Foto: Jan Sommer Sport og Spil Her er Mikkel Beck i dag: Fra landsholdsdarling til superagent

Allan Bak er agent for blandt andre fodboldspilleren Chris Katongo, og det førte ham tæt på den kinesiske magtelite.  Foto: Olivia Loftlund Sport og Spil Dansk superagent: Var kejser af Kina for en dag

Det ukendte danske landshold ankom tirsdag til Bratislava forud for testkampen mod Slovakiet. Foto: Lars Poulsen Sport og Spil Lær ALT om det nye landshold: Bartender, gymnasieelev og Bendtners største fan

561 kommentarer
Vis kommentarer