HELSINGØR (Ekstra Bladet): Da Viktor Fischer gav den fuld gas som forsanger på nationalmelodien før kampen mod Polen i lørdags, var det hverken et reklamestunt eller et fremstød for en lokal sangforening.
Det er bare sådan Viktor Fischer er som person.
Han viser altid et stort engagement og skal af med tingene. Det kom han før lørdagens 2-3 nederlag. Og det blev bemærket flere steder.
- Vi har lavet en lille smule fis med Viktor. Nu har jeg spillet sammen med ham siden U17-landsholdet. Og han har sunget for lige siden dengang, fortæller Yussuf Poulsen, der erkender, at Viktor Fischers sangkundskaber var ved at ryge på højttaleren i spillerbussen på vej hjem fra Polen.
- Det er ikke et reklamestunt eller en ny måde at synge nationalsang på. Jeg synger altid igennem. Den fik måske en ekstra skalle mod Polen, men det er min måde at vise min energi på. Nogen har behov for at forholde sig roligt. Jeg har min måde at gøre det på, forklarer Viktor Fischer, der har lovet at give den fuld skrue igen tirsdag aften i Parken:
- Nogle er momentspillere, andre er momentsangere. Jeg har tænkt mig at vise samme energi, når vi synger nationalmelodi tirsdag i Parken, smiler Viktor Fischer.
Han var sammen med Yussuf Poulsen på mandagens pressemøde før opgøret mod Montenegro, hvor de to ventes at udgøre angrebet tirsdag aften.
DBU har solgt 19.100 billetter til opgøret.
Tøffe: Der mangler nogle nosser på landsholdet!