Fischers engelske eventyr: Nu vil jeg spille med voksne

Viktor Fischer tager et skridt op på karrierestigen, når han med stor sandsynlighed skal tørne ud for Premier League-oprykkerne fra Middlesbrough

Viktor Fischer er glad for Åge Hareide er kommet til som landstræner. Han føler ikke, han fik chancen under Morten Olsen. (Foto: Lars Poulsen)
Viktor Fischer er glad for Åge Hareide er kommet til som landstræner. Han føler ikke, han fik chancen under Morten Olsen. (Foto: Lars Poulsen)

Viktor Fischer smiler om kap med sommersolen på Helsingør Stadion.

Den 21-årige århusianer har ellers langtfra haft et lykkeligt fodboldforår. Det har været en vanskelig periode i Ajax, der kulminerede med mesterskabet blev smidt væk på sidste spilledag.

Men det har også været en svær periode personligt for ham, fordi han allerede efter forårets første kamp røg ud på bænken. Og her blev han resten af foråret, hvor han kun var indskifter. Og når han endelig spillede fra start var det på klubbens talenthold – Jong Ajax.

Fik aldrig chancen igen
- Jeg spillede den første kamp (17. januar mod Den Haag), hvor vi vandt 1-0, men siden har jeg aldrig fået chancen for at spille fra start igen. Hvorfor ved jeg ærlig talt ikke, siger Viktor Fischer og uddyber så:

- Jeg synes altid, man skal have respekt for den beslutning, som træneren træffer. Men når jeg gør mit bedste, vil jeg aldrig være enig i, at jeg ikke skal have chancen, påpeger han.

Når Viktor Fischer alligevel smiler efter et problematisk forår, er det fordi han igen er med på landsholdet og på vej mod et nyt fodboldeventyr hos Middlesbrough, der er nyoprykkere i Premier League.

Han har været meget ude og inde under Morten Olsen, men nu håber han, at Åge Hareide og ham er en bedre cocktail. Et par, der har større tillid til hinanden.

- Det er en stor tillidserklæring fra Åge Hareide. Han tror på mig, fordi jeg har bestemte kvaliteter. Jeg bliver jo ikke en dårligere spiller af, at min klubtræner ikke bruger mig fast. Jeg får bare ikke kampformen. Men jeg er godt klar over, at jeg skal præstere og vise, hvad jeg kan for at være med på landsholdet.

- Men den tillid Åge har vist mig, kunne jeg godt engang imellem savne under Morten Olsen, siger en ærlig Viktor Fischer.

Viktor Fischer siger farvel til Ajax (Foto: AP)
Viktor Fischer siger farvel til Ajax (Foto: AP)
 

Farvel til Ajax
Da Viktor Fischer blev skiftet ind i de sidste 19 minutter i sæsonens sidste kamp, hvor Ajax smed mesterskabet via 1-1 mod De Graafschap, var det også hans sidste optræden for den hollandske traditionsklub.

Han er tæt på et skifte til Middlesbrough. Ajax og den kommende Premier League klub er enige om en handel i omegnen af fem mio. euro – 37,2 mio. kr. Hollandske pressekilder mener at vide, at Viktor Fischer nu er rejst til Middlesbrough sammen med sin agent, Søren Lerby, for at forhandle de personlige detaljer på plads.

- Jeg har godt af at komme videre nu. Jeg har brug for en ny udfordring. Jeg skal stimuleres et nyt sted og have holdkammerater, der kan råbe lidt af mig.

- Ajax er et sted, hvor man spiller med mange unge spillere. Det har givet klubben stor succes. Men nu har jeg behov for at spille sammen med erfarne spillere, der fortæller, hvis jeg ikke gør det godt nok. Jeg kan godt tåle at spille sammen med voksne mænd, som Viktor Fischer formulerer det.

Villig til at lære nyt
Et forventet skifte fra den hollandske udviklingsliga til den fysisk krævende Premier League bliver også et markant skifte for 21-årige Viktor Fischer.

Men den fysiske spillestil i Premier League er bestemt ikke noget, der bekymrer eller skræmmer ham.

- Jeg er villig til at lære nye ting og føje flere detaljer til min spillestil. Selv om Premier League er en fysisk præget liga, er der også meget plads i visse kampe, vurderer han.

Han er reelt enig med Ajax om det er fornuftigt at prøve noget nyt her i sommerens transfervindue.

- Mit mål med et sommerskifte er, at jeg skal til en klub, hvor jeg bliver hentet som forstærkning og hvor udsigterne til spilletid er gode. Men det er klart, at jeg også har noget, jeg skal leve op til, påpeger han.

  Daniel Agger skal snart beslutte, hvad han vil. Fortsætter karrieren eller stopper han. Sker det sidste, kommer han heller ikke med til Japan. (Foto: Philip Davali) Landsholdsfodbold - 13. maj. 2016 - kl. 06:17 Nu kræver Hareide svar fra Daniel Agger

Se også: Fra profil til bænk: Fischer færdig i Ajax

Mod Skotland røg anfører Daniel Agger og Kasper Schmeichel i et voldsomt opgør om en tilbagelægning fra Agger. Foto: PA Allan Olsen - 12. maj. 2016 - kl. 15:12 Hvad sker der, Agger? Du skylder et svar!

Sidste sommer var Fischer med til U21-EM, og her var han skuffet:

6 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere