Flove over chok-resultat

Irland tabte sensationelt til Luxembourg, da holdene lørdag aften mødtes i kvalifikationen til VM i Qatar

Luxembourgs spillere fejrer sejren over en flok slukørede irere. Foto: Clodagh Kilcoyne/Reuters
Luxembourgs spillere fejrer sejren over en flok slukørede irere. Foto: Clodagh Kilcoyne/Reuters

Kvalifikationen til næste års VM i Qatar er kun lige begyndt i Europa, men Luxembourg har måske allerede stået for den største overraskelse overhovedet på vejen til slutrunden.

I hvert fald tog luxembourgerne sensationelt en sejr på 1-0 over Irland på udebane lørdag aften. Nederlaget gør ondt på irerne.

- Det er en rigtig pinlig aften for os som landsholdsspillere, siger den irske anfører og Everton-spiller, Séamus Coleman, ifølge BBC.

- Det er, som det er. Vi blev slået 1-0 af Luxembourg. Ikke for at vise mangel på respekt over for Luxembourg, for de er tydeligvis blevet bedre.

Resultatet kan der ikke pilles ved, erkender han.

- Vi fik, hvad vi fortjente, hvilket er ingenting, siger backen, der er utilfreds med, at irerne ikke formåede at kontrollere begivenhederne godt nok.

Irlands træner, Stephen Kenny, havde svært ved at finde ord for Irlands præstation lørdag aften.

- Jeg er virkelig skuffet. Det var en kamp, vi skulle vinde. Vi må acceptere den kritik, vi får.

- Det var en dårlig aften. Det må vi håndtere og komme videre. Andet kan vi ikke gøre, siger han.

Irland har fået en katastrofal start på VM-kvalifikationen med nederlag til Serbien og Luxembourg og er derfor allerede under stort pres i gruppen.

Holdet ligger på sidstepladsen i gruppe A, hvor Serbien og Portugal begge har fire point i toppen.

Dansk kommentator lurede det hele

Viaplay-bombe: Her er løsningen til sportsfans

Laudrup tog ham på fersk gerning

Bettingtrick: Scor kassen på gule kort