Annonce:
Annonce:

Fodboldfarcen eskalerer: Direktøren tager på ferie midt i historisk krise

- Det er intet problem, Claus Bretton-Meyer er på ferie. Vi har et forhandlingsudvalg, der har mandat til at opnå et resultat, siger Jakob Høyer, kommunikationschef i DBU, om den aktuelle krise med kvindelandsholdet – LO-formand forstår ikke, hvorfor DBU’s bestyrelse er så tavse i hele det her spil 

Jesper Møller, DBU' formand (t.v) er tavs om konflikten med Spillerforeningen om den manglende aftale for kvindelandsholdet. Det samme er unionens direktør Claus Bretton-Meyer (i midten). Nu er han også rejst på ferie midt i unionens alvorlige konflikt-kaos. Foto: Lars Poulsen.
Jesper Møller, DBU' formand (t.v) er tavs om konflikten med Spillerforeningen om den manglende aftale for kvindelandsholdet. Det samme er unionens direktør Claus Bretton-Meyer (i midten). Nu er han også rejst på ferie midt i unionens alvorlige konflikt-kaos. Foto: Lars Poulsen.
Annonce:
Følg Fodbold
Følg Landsholdsfodbold

Dansk topfodbold er igen havnet i undtagelsestilstand. DBU og Spillerforeningen er gået hver til sit i forhandlingerne om en ny aftale for U-21 og kvindelandsholdet, der ellers skal samles mandag kl. 13.00 på Hotel Marienlyst i Helsingør som forberedelse til VM-kvalifikationskampen mod Sverige på fredag i Göteborg.

Men kvindelandsholdet møder ikke frem i Helsingør, fordi der endnu ikke eksisterer en aftale mellem DBU og Spillerforeningen. Der blev lavet en delaftale i sidste måned, så kampen mod Ungarn blev reddet. Nu er parterne under ekstremt pres igen, fordi det kan få alvorlige konsekvenser for det danske kvindelandshold, hvis Danmark udebliver fra VM­-kvalifikationskampen fredag mod Sverige.

Udvalg har mandat til et resultat
Midt i en ny, stor krisetid for dansk topfodbold er DBU-direktør Claus Bretton-Meyer tilmed rejst på ferie uden synderlig mobilkontakt den kommende uge.

Annonce:

- Vi står klar til at forhandle i dag eller i morgen. Vi har et forhandlingsudvalg, der har fået bemyndigelse af DBU’s bestyrelse til at træffe beslutninger. Derfor har det ingen betydning, om direktøren er til stede, siger DBU’s kommunikationschef, Jakob Høyer.

LO og DIF har ageret mæglere i striden mellem DBU og Spillerforeningen. De har deltaget i de seneste fem forhandlingsmøder i håbet om at få en permanent aftale – foreløbig uden resultat.

Parterne gik officielt fra hinanden i tirsdags. De mødte igen fredag, men det var ifølge Jakob Høyer kun et sonderingsmøde og altså ikke et forhandlingsmøde.

Claus Bretton-Meyer er rejst på ferie i den kommende uge. Foto: Philip Davali.
Claus Bretton-Meyer er rejst på ferie i den kommende uge. Foto: Philip Davali.

Direktør kom ikke til møde
Den udlægning er LO-formand Lizette Risgaard lodret uenig i. Hun havde troet, at parterne skulle mødes til et forhandlingsmøde fredag og indgå en aftale.

- Jeg kan ikke genkende, når Jakob Høyer siger, der kun skulle afholdes et sonderingsmøde fredag. LO aftalte med Claus Bretton-Meyer (DBU’s direktør) torsdag aften, at der skulle være et forhandlingsmøde fredag med henblik på at lukke en aftale.  

Annonce:

- Claus Bretton-Meyer kontakter LO fredag morgen og meddeler, at det ikke er ham, der deltager, da han skal på ferie, men han ville sende en anden, der havde mandat til at forhandle, forklarer Lizette Risgaard til Ekstra Bladet.

Parterne har nærmet sig hinanden de seneste uger, hvor DBU har vist sig parat til at øge investeringerne fra 2,6 mio. kr. til 4,6 mio. kr. på kvindelandsholdet. Men det har endnu ikke vist sig at være nok til at tilfredsstille spillerne.

471.000 kr. om året skiller parterne
DBU og Spillerforeningen strides i aftalen stadig om økonomi. Ifølge landsholdsspiller Sanne Troelsgaard handler det om 471.000 kr. om året, som parterne ikke kan nå til enighed om. Det handler om en stigning i stipendiater på 71.000 kr. samt en stigning i udtagelsesbonus, bonus for sejre og tilskuerbonus samlet på 400.000 kr.

Sanne Troelsgaard (tv.) er skuffet over, at DBU ikke vil komme kvindelandsholdet i møde. Foto: Lars Poulsen.
Sanne Troelsgaard (tv.) er skuffet over, at DBU ikke vil komme kvindelandsholdet i møde. Foto: Lars Poulsen.

I grove træk handler det om, spillerne vil have løftet stipendiater fra niveauet 3.-4000 kr. til 4000 kr. for ti spillere og til 7000 kr. for et tilsvarende antal spillere.

Annonce:

- Det er så langt ude, at DBU slet ikke vil komme os i møde. Vi har brug for et løft i vores økonomi. Det tror jeg, at alle ved. For stipendieordningen er det 71.000 kr. om året, der skiller os, og for udtagelses-, vundne/uafgjort- og tilskuerbonusser er det ca. 400.000 kr. om året, som DBU ikke vil give os. Nu er det altså DBU, der skal tage ansvar, vi spillere kan ikke rykke os mere, siger Sanne Troelsgaard.

LO-formand Lizette Risgaard er forundret over den totale tavshed fra hele DBU’s bestyrelse i sagen.

- DBU og Spillerforeningen har brugt rigtig mange timer på at nå frem til en kollektiv aftale, og nu er der kun økonomien tilbage, så parterne er meget tæt på hinanden.

- Derfor er jeg forundret over, at DBU i dag i en pressemeddelelse skriver, at LO og DIF er klar til at mægle om 14 dage. Det har vi på ingen måde givet udtryk for! Tværtimod.

- I fredags havde vi en klar forventning om, at en aftale ville blive indgået. Men her valgte DBU’s direktør meget overraskende ikke selv at deltage. Men hvor er resten af DBU’s bestyrelse? Spillerne er klar til at forhandle. Det er helt afgørende, at de får en aftale nu. Spillerne har strakt sig meget langt og har i flere kampe vist velvilje og spillet uden en aftale. Nu må DBU beslutte sig, siger Lizette Risgaard til Ekstra Bladet.

Annonce:

DBU’s formand, Jesper Møller, har tidligere til Ekstra Bladet slået fast, han ikke vil blande sig eller udtale sig, så længe der forhandles om et resultat. Han vil først udtale sig, hvis der kommer en aftale.

Jakob Høyer i landsholdets omklædningsrum. Foto: Philip Davali.
Jakob Høyer i landsholdets omklædningsrum. Foto: Philip Davali.

Uenighed om flere ting
DBU’s kommunikationschef Jakob Høyer slår fast, han er uenig med Lizette Risgaard i, at det kun er økonomien, der er uenigheder om mellem parterne.

- Vi er uenig med Spillerforeningen i, hvem der skal fordele de stipendiater. Spillerforeningen ønsker pengene til en fast trup, mens DBU mener, pengene skal fordeles efter individuelle behov.

- Samtidig ønsker vi en samarbejdsaftale, fordi der har været et dårligt samarbejdsklima mellem DBU og Spillerforeningen. Vi vil gerne undgå, at der holdes fagforeningsmøder, når landsholdene er samlet. De møder skal afholdes uden for landsholdslejrene, forklarer Jakob Høyer.

Ekstra Bladet har også været i kontakt med Morten Mølholm, direktør for Danmarks Idræts-Forbund, der sammen med LO’s repræsentanter har optrådt som mæglere.

Annonce:

Men han ønsker ikke at bidrage meget til uoverensstemmelserne mellem parterne.

- Det er en uskik, at vi som mæglere kommenterer forhandlingsforløbet. Men jeg vil gerne gå så langt at sige, at det ikke DBU’s skyld, vi er havnet i den her situation, siger DIF’s direktør, Morten Mølholm.

Hvis ikke Danmark stiller op fredag i Göteborg mod Sverige, kan det få uoverskuelige konsekvenser for dansk kvindelandshold. I værste fald risikerer de udelukkelse fra VM-kvalifikationsturneringen.

Spillerforeningen ventes at samle kvindelandsholdet mandag et sted i København, hvor kvinderne vil selvtræne frem mod fredag i håbet om at få en aftale på plads mellem Spillerforeningen og DBU. Samtidig kan DBU’s midlertidige kvindelandstræner Søren Randa-Boldt gå rundt i Helsingør og ærgre sig over, han ingen spillere har på træningsbanen.

Afsløring: Landsholds-konflikt er ren farce - så lille beløb skiller parterne

Annonce:

Nyt sammenbrud rammer danske landshold: Konflikt-farcen er total

Kan få alvorlige konsekvenser: Det skal du vide om landsholds-konflikten

Annonce:
Annonce:
Annonce:

Mere fra Ekstra Bladet+

Annonce:
Politiske skandaler har siden 2003 udløst 12 kommissioner
Annonce:

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:
Annonce:
Annonce: