Fodboldforbund bekæmper hooligans med livstidskarantæne

Det engelske fodboldforbund frygter en ny hooligan-generation og har derfor allerede udstedt de første livstidskarantæner

Engelske fans viste sig ikke fra den bedste side, da de gæstede Tyskland i marts. Foto: Rex/All Over Press
Engelske fans viste sig ikke fra den bedste side, da de gæstede Tyskland i marts. Foto: Rex/All Over Press

Hooligan-verdenen har været i voldsom bevægelse de seneste par år.

En ny generation af slagsbrødre er vokset frem, men til forskel fra fortidens øldrikkende og kvabsede uromagere, så er en hooligan fra den nye generation mere at betragte som en kampmaskine.

Her bliver ikke indtaget alkohol eller stoffer, og den hårde kerne er yderst veltrænet og udstyret med blandt andet MMA-udstyr, når den 'drager i krig'.

For det er lidt det, de nye hooligans gør.

I Danmark er specielt de hårde grupper fra Brøndby og FC København dominerende, men de følger sådan set blot den trend, der kan opleves i eksempelvis Rusland, Ukraine, Polen og Sverige.

England har gennem mange år været nogenlunde forskånet for problemer med hooligans efter de voldsomme konflikter i 1980'erne og 1990'erne.

Men nu er den gal igen.

Måske ikke på samme organiserede måde som i Rusland, men i hvert fald har det engelske fodboldforbund identificeret en stadig større trussel blandt de 18-25-årige - muligvis som en reaktion på de optøjer, der var under EM i 2016 i Frankrig, hvor russiske 'kamptropper' gik amok på engelske fans efter en kamp i Marseille.

Engelske supportere kom i clinch med politiet under EM i 2016. Af frygt for yderligere optrapning har det engelske fodboldforbund udstedt karantæner til flere fans. Foto: AP/Darko Bandic
Engelske supportere kom i clinch med politiet under EM i 2016. Af frygt for yderligere optrapning har det engelske fodboldforbund udstedt karantæner til flere fans. Foto: AP/Darko Bandic

Efter landskampen mod Tyskland i marts, hvor mange engelske tilskuere optrådte med nazi-hilsner og generelt disrespekt over for tyskerne, har forbundet derfor reageret og udstedt livstidskarantæne til to supportere, mens yderligere 25 har modtaget mindre karantæner.

Sanktionerne kommer inden lørdagens VM-kval-kamp mod Skotland på Hampden Park i Glargow. Her frygter arrangørerne og det lokale politi, at der opstår uroligheder efter kampen, som spilles allerede kl. 18.

Det betyder, at supporterne kan indtage nattelivet tidligere end normalt og dermed have masser af tid til at fulde sig og skabe problemer.

England fører i øvrigt Kvalifikations Gruppe F med 13 point efter fem kampe, mens Skotland med syv point halser efter Slovakiet og Slovenien, der har henholdsvis ni og otte.

Russiske hooligans spredte frygt i Marseille - mest uden for Stade Vélodrome, men så sandelig også på stadion, hvor engelske fans igen fik klø. Foto: PA Sport og Spil Hidtil uset organisation og brutalitet: Sådan er den uhyggelige russiske hooligan-kultur

Se også: Russisk politiker vil gøre hooliganisme til en sport

Se også: Putin har fået nok: Klar til at bekæmpe russiske hooligans

Se også: Skandalescener til EM: Nu vil de ødelægge VM for stjernerne

Se også: Fodbold-EM i Frankrig runder 1000 anholdte

Tåregas, blod og slåskampe prægede gadebilledet den første uge under EM. (Foto: AP) EM 2016 - 21. jun. 2016 - kl. 16:27 Engelske fodboldfans kæmper for livet efter fodboldvold

Seneste Sport
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere