Fodboldkvinder slipper for ny straf - men svenskere overvejer appel

Svenskerne slår fast, at overvejelserne om en appel til CAS skyldes et principielt spørgsmål

Kvindelandsholdet ved et træningspas. Foto: Stine Tisvilde.
Kvindelandsholdet ved et træningspas. Foto: Stine Tisvilde.

Det Svenske Fodboldforbund overvejer at gå videre med sagen om den aflyste kvindelandskamp til Den Internationale Sportsdomstol (CAS).

Fredag afviste UEFA en svensk appel.

Danmark blev i første omgang straffet af UEFA's disciplinærudvalg med et 0-3-nederlag og en bøde på 150.000 kroner for at udeblive fra en VM-kvalifikationskamp i oktober i Göteborg.

- Det er et vigtigt principielt spørgsmål, hvilke konsekvenser det skal have at udeblive fra en kvalifikationskamp - både på dame- og herresiden, siger generalsekretær Håkan Sjöstrand i en pressemeddelelse.

- Vi vil jo ikke risikere, at man havner i situationer, hvor nationale forbund ikke stiller op til kampe på grund af for milde sanktioner.

- Det var årsagen til, at vi appellerede, og vi kan konstatere, at problemet er der endnu, siger formanden.

Det svenske forbund kan klage til CAS. Det er dog endnu usikkert, om Sverige vil køre sagen videre.

- Der er ikke hard feelings mellem os og Danmark. Det er uinteressant, hvilke nationer det handler om.

- Det er et principielt spørgsmål, det drejer sig om. Vi må se på, hvilke muligheder vi har for at forfølge spørgsmålet om rimelige sanktioner ved denne type hændelser.

Se også: Skæbnedag for danske fodboldkvinder - her er UEFA's dom

Se også: Superliga-boss erkender: Vi havde ikke råd til FCK-flop

Se også: Superligaens rekord-salg: Her er hans kæmpe-løn

Brøndby-anfører Johan Larsson erkender, at Oscar-skandalen var svær at komme over. Foto: Tariq Mikkel Khan/Ritzau Scanpix Sport og Spil Brøndby-anfører: Oscar-skandalen var et kæmpe chok

kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i fodbold
Seneste i fodbold
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Jonas Skov Nielsen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen