Fodboldlandshold indgår historisk aftale om ligeløn

Australiens kvinde- og herrelandshold skal blandt andet dele 40 procent af den samlede præmiesum, de tjener

De australske fodboldkvinder kommer nu til at tjene det samme som mændene. Foto: JEAN-PAUL PELISSIER/Ritzau Scanpix
De australske fodboldkvinder kommer nu til at tjene det samme som mændene. Foto: JEAN-PAUL PELISSIER/Ritzau Scanpix

Australiens kvindelandshold i fodbold kommer til at tjene det samme som herrerne.

Ifølge det australske medie The Daily Telegraph vil det australske fodboldforbund (FFA) og den australske spillerforening (PFA) snarest annoncere en aftale mellem parterne. Det skriver det australske medie News.com.au.

Af aftalen fremgår det, at de to landshold vil dele 40 procent af de kommercielle indtægter og 40 procent af den samlede præmiesum, som de to hold vinder i turneringer.

Præmiesummer, tv-penge og billetindtægter vil dermed blive delt ligeligt mellem de to hold, på trods af at det er herrelandsholdet, der genererer langt de fleste indtægter.

Aftalen vil ifølge medierne gøre Australiens kvindelandshold til det første, der er garanteret den samme andel af de samlede indtægter som herrelandsholdet.

Se også: Kæmpe bommert: - Det er smagløst

Artiklen fortsætter under billederne

De australske kvinder spillede VM denne sommer. Foto: JEAN-PAUL PELISSIER/Ritzau Scanpix
De australske kvinder spillede VM denne sommer. Foto: JEAN-PAUL PELISSIER/Ritzau Scanpix

De australske mænd spillede lige op med Danmark til VM 2018. Foto: Emmanuel Dunand/Ritzau Scanpix
De australske mænd spillede lige op med Danmark til VM 2018. Foto: Emmanuel Dunand/Ritzau Scanpix

Megan Rapinoe hilser på Lionel Messi ved mandagens arrangement. Foto: Marco Bertorello/AFP/Ritzau Scanpix Intl. fodbold - 24. sep. 2019 - kl. 06:22 Verdens bedste slår i bordet: Lad os ændre verden

Se også: Advarer kvinderne: Vis ikke for meget hud

Se også: Dårligt nyt til kæresten: Sundt at se fodbold

Aftalen kommer, efter at PFA angreb det internationale fodboldforbund (Fifa) under kvindernes VM i sommer.

Her var den samlede præmiesum på 30 millioner dollar, hvilket kun er 7,5 procent af, hvad det samlede præmiesum var under herrernes VM-slutrunde i Rusland i 2018. Den lød på 400 millioner dollar.

Ifølge The Daily Telegraph har spillere fra både herre- og kvindelandsholdet kæmpet for sagen.

Aftalen vil sørge for, at de kvindelige landsholdsspillere ikke behøver at have et deltidsjob ved siden af fodbolden for at kunne få enderne til at mødes.

Med det australske tiltag kan der blive lagt yderligere pres på Dansk Boldspil-Union (DBU), der endnu ikke har indført ligeløn.

Tidligere har Norge, Finland, New Zealand og Holland besluttet, at spillere på kvinde- og herrelandsholdene får det samme beløb for at stille op.

I september sagde anføreren for det danske kvindelandshold, Pernille Harder, at kvinderne fortjener det samme som herrerne.

DBU's fodbolddirektør, Peter Møller, ville i september hverken love eller afvise, at der bliver indført ligeløn.

- Vi skal selvfølgelig også finde en model, så vi har pengene til det. Lige nu genererer herrerne flere penge end kvinderne, så indtægterne er ikke de samme, sagde Møller til TV2 Sport.

De seneste år er ligeløn mellem mænd og kvinder i de nationale forbund blevet et større tema, og blandt andet har USA's kvindelige landsholdsspillere sagsøgt landets fodboldforbund for kønsdiskrimination.

De to parter kan ikke blive enige om, hvorvidt der skal indføres ligeløn, og derfor gør kvindelandsholdet klar til at få striden løst i retten.

I front for kampen står den amerikanske landsholdsspiller Megan Rapinoe, der blev kåret som den bedste spiller ved VM i sommer og brugte slutrunden til at udsende politiske budskaber.

Se også: Nadia Nadim blander sig: - Det gør mig ked af det

Se også: Harder slår i bordet: Vil have samme løn som mændene

Se også: Elkjær efter spillerprotester: Ligeløn giver ikke mening

29 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere