Fodboldlandsholdets favoritmodstander får ny træner

Fodboldforbundet i Irland har lørdag erstattet landstræner Mick McCarthy med U21-chefen Stephen Kenny

Hverken Mick McCarthy (bagerst) og Åge Hareide (i forgrunden) kommer til at deltage ved EM, der er blevet udskudt til 2021. Hareide bliver afløst af Kasper Hjulmand, mens McCarthy er blevet erstattet af Stephen Kenny. (Arkivfoto) Foto: David Klein/Reuters
Hverken Mick McCarthy (bagerst) og Åge Hareide (i forgrunden) kommer til at deltage ved EM, der er blevet udskudt til 2021. Hareide bliver afløst af Kasper Hjulmand, mens McCarthy er blevet erstattet af Stephen Kenny. (Arkivfoto) Foto: David Klein/Reuters

Det danske fodboldlandshold har de senere år spillet sig til VM og EM efter mindeværdige kampe på udebane mod Irland.

Det Irske Fodboldforbund har lørdag valgt at ophæve samarbejdet med landstræner Mick McCarthy før tid og erstatte ham med U21-landstræner Stephen Kenny. Det skriver BBC og Sky Sports.

Det var planen, at Kenny skulle afløse McCarthy efter sommerens EM-slutrunde.

EM-turneringen blev i marts udskudt med et år til 2021 på grund af den øjeblikkelige coronapandemi, hvilket har fået forbundet til at fremrykke den planlagte rokade.

Mick McCarthy var landstræner for Irland gennem EM-kvalifikationen, hvor irerne sluttede bag Danmark, efter at de to lande i november spillede 1-1 i Dublin.

Martin Braithwaite bragte de danske gæster i front med små 20 minutter tilbage, inden Matt Doherty udlignede i slutfasen.

Dermed tog Polen og Danmark de direkte EM-pladser, mens Irland fortsat har chancen gennem playoffkampe. Her møder holdet Slovakiet, og vinder irerne duellen, skal de op mod enten Bosnien eller Nordirland om en plads til EM.

Da Danmark i november 2017 slog Irland med 5-1 efter en storkamp i Dublin og sikrede sig adgang til VM i Rusland året efter, sad Martin O'Neill på den irske trænerbænk.

Gabriele Gravina, formand i Det Italienske Fodboldforbund, er kommet med en håndsrækning til patienter, der er smittet med coronavirus. (Arkivfoto) Foto: Remo Casilli/Reuters Italiensk fodbold - 4. apr. 2020 - kl. 19:20 Italien bruger træningscenter til at isolere smittede

Se også: Real Madrid-legende er død

Se også: Dortmund åbner hjemmebanen for coronasmittede

0 kommentarer
Vis kommentarer