Føler med dansk stjerne: - Det er ikke sjovt!

Rasmus Nissen distancerede Alexander Bah i konkurrencen om den ene wingback i landskampen mod Holland. Slavia-spilleren blev pillet ud i pausen, og den skæbne har den blonde landsholdskammerat også selv prøvet under Hjulmand

Se mål og højdepunkter fra kampen, hvor Christian Eriksen fik comeback og scorede et pragtmål, her.
Følg Fodbold
Følg Landsholdsfodbold

Rasmus Nissen Kristensen spillede sig på Johan Cruijff ArenA i Amsterdam tættere på VM-slutrunden i Qatar.

Bevares, Salzburg-spilleren blev sendt på et par snurreture af de hollandske hurtigdriblere og havde generelt en svær aften defensivt, men wingbacken fik stabiliseret Danmarks højre side efter en skidt første halvleg af Alexander Bah.

Nissen Kristensen gik også langt bedre med i det offensive spil i højre, ligesom ’NK’ havde en vigtig fod med i Christian Eriksens reducering.

- Det er dejligt, at jeg endelig fik en god landskamp under vesten. Det betyder helt klart noget at få blåstemplet det niveau, som jeg mener, jeg render rundt og viser i Salzburg.

Rasmus Nissen kan se frem til en startplads mod Serbien. Foto: Claus Bonnerup
Rasmus Nissen kan se frem til en startplads mod Serbien. Foto: Claus Bonnerup
 

- Kasper Hjulmand har sagt, det var min bedste landskamp, men det var godt nok heller ikke så mange at vælge mellem, så der var han flink, lød det fra Rasmus Nissen Kristensen, der spillede i de to seneste VM-kvalifikationskampe mod Færøerne og Skotland.

Se de danske karakterer fra landskampen mod Holland her:

Danske stjerner faldt igennem: Én mand lyser op

Den tidligere FCM- og Ajax-spiller stod særligt stærkt i billedet, fordi Alexander Bah havde en mareridtsaften i startopstillingen. Slavia Prag-spilleren blev løbet fuldstændig over ende og pillet ud i pausen.

- Jeg blev selv flået ud i pausen i min debut på Færøerne, så jeg ved selv, det ikke er sjovt. Men det er øjebliksbilleder, og der er en ny kamp mod Serbien på tirsdag, og der kan det være, at jeg blive udskiftet til fordel for Bah, som gør det godt der, lød det fra Rasmus Nissen Kristensen, der er lettet over, at han endelig fik sit ’landsholdsgennembrud’.

- Det har været frustrerende. Jeg har været tæt på længe, føler jeg, og så var det endnu mere frustrerende, at jeg ikke greb chancen mod hverken Færøerne eller Skotland. Jeg ved godt, Daniel Wass kommer tilbage fra sin skade, men min opgave er at give Hjulmand noget at gruble over.

Rasmus Kristensen fik lukket bedre af end Bah mod Holland. Foto: Bo AmstrupRitzau Scanpix/Ritzau Scanpix
Rasmus Kristensen fik lukket bedre af end Bah mod Holland. Foto: Bo AmstrupRitzau Scanpix/Ritzau Scanpix
 

Landsholdsbacken har på klubplan gang i en rigtig stærk sæson i Østrig hos RB Salzburg, men hvis det står til Rasmus Nissen Kristensen, så er han i gang med sit sidste forår i Østrig.

- Jeg vil gerne videre i min karriere, også for at stå endnu stærkere i billedet til VM. Det lægger jeg ikke skjul på, og det er også en prioritet for Salzburg at få mig solgt til sommer. Jeg glæder mig til at se, hvad der åbner sig til sommer, for jeg vil gerne videre til en større liga end den østrigske.

- Hvilken liga kunne det være?

- Der er en del, der er bedre end den østrigske …

Du kan læse alt om hvordan, Wouter van Doorn gjorde Christian Eriksen kampklar efter hjertestoppet her.

Ubegrænset Sport
Ekstra Bladet
Så løber du aldrig tør
79
,-
/md.
LIGE NU

Mere fra Ekstra Bladet+

Fronten forstærkes - velkommen til Finland og Sverige

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Udforsk Ekstra Bladet+