Før EM-gyser: Rusland burde være udelukket

Whistleblowere har fortalt, hvordan også fodbold var del af det statsautoriserede og FSB-kontrollerede dopingprogram i russisk sport. Så hvordan er det, det russiske fodboldlandshold alligevel kan stille op til EM trods udelukkelse og WADA-sanktioner mod russisk sport?

- Vi vil ikke have nogen positive tests eller nogen larm i fodbold, især ikke omkring landsholdet.

Whistlebloweren Grigory Rodchenkov lagde ikke fingre imellem, da han på en konference i London via et videolink fra et hemmeligt opholdssted i USA fortalte om koblingerne mellem russisk fodbold og det gigantiske, statsautoriserede dopingprogram, der har fået mange russiske sportsudøvere udelukket fra internationale konkurrencer og brændemærket russisk sport.

Konferencen fandt sted umiddelbart før VM 2018 i Rusland, og i nærvær af blandt andre undertegnede skribent tacklede Rodchenkov, der var hovedkilde til afsløringen af det russiske dopingprogram, igennem.

- Jeg kender i hvert fald et af de 23 navne på listen, sagde Rodchenkov om Ruslands VM-trup.

Og hvis nogen skulle vide det, var det Rodchenkov, der som tidligere ansvarlig i Ruslands antidoping-agentur havde været med til at snyde dopingtestene ved vinter-OL på hjemmebane i Sochi i 2014 sammen med russiske efterretningsagenter i et setup, der lød som noget fra en spionroman.

Læs også: Sabrina: Sådan har Christian det

EM er bare et regionalt stævne
Rusland blev i slutningen af 2019 udelukket fra international sport i fire år som følge af et af de største, statsstyrede dopingprogrammer, der nogensinde er blevet afsløret.

Ekstra Bladets Jan Jensen mødte Rodchenkov sammen med den norske journalist Andreas Selliaas i London i 2018.
Ekstra Bladets Jan Jensen mødte Rodchenkov sammen med den norske journalist Andreas Selliaas i London i 2018.

Rodchenkov i snak med Ekstra Bladet i 2018. Foto: Ekstra Bladet
Rodchenkov i snak med Ekstra Bladet i 2018. Foto: Ekstra Bladet
 

Med massive mængder dokumenter ikke mindst fra Grigory Rodchenkov viste WADA, hvordan russiske atleter var blevet hjulpet med, og i nogle tilfælde tvunget til, at snyde dopingtests.

Positive prøver forsvandt, i Sochi blev de i nattens mulm og mørke gennem en hemmelig lem i bygningen byttet med rene prøver, man havde taget i månederne op til og opbevaret på køl.

- Rusland har fået så mange muligheder for at få styr på tingene og til at slutte sig til antidoping-verdenen til fordel for atleterne og sportens integritet, men man valgte i stedet at fortsætte kursen med bedrag og benægtelser.

- Som resultat af det er WADA's eksekutivkomité kommet med det stærkest mulige svar, samtidig med at vi beskytter rettighederne fra de russiske udøvere, der kan bevise, at de ikke har været involveret eller vandt ved disse bedrageriske handlinger, sagde WADA's præsident Craig Reedie ved udelukkelsen af Rusland i 2019.

Læs også: Alt det du ikke ser: Danskerne bliver bedre uden at være på træningsbanen

I McLaren-rapporten om dopingprogrammet er det nævnt, at der var 11 positive dopingprøver fra fodboldspillere mellem 2011 og 2015, der blev gemt af vejen, men på intet tidspunkt har fodboldforbundet eller andre omkring russisk fodbold anerkendt, at der skulle have været doping i russisk fodbold.

- Jeg stiller gerne i retten eller foran hvilken som helst disciplinærkomité. Jeg skal gladelig fortælle, at der aldrig har været og aldrig vil være noget statsprogram for doping i dette land, sagde Ruslands daværende chef for fodboldforbundet Vitaliy Mutko i december 2017 efter Rodchenkovs afsløringer.

Mutko og Ruslands landstræner Stanislav Cherchesov ved VM på russisk jord i 2018. Foto: Hassan Ammar/AP/Ritzau Scanpix
Mutko og Ruslands landstræner Stanislav Cherchesov ved VM på russisk jord i 2018. Foto: Hassan Ammar/AP/Ritzau Scanpix
 

Men udelukket var Rusland – altså bare ikke lige fra EM, eller fra så mange andre begivenheder, fristes man til at sige.

- EM og Champions League er ikke multisports-begivenheder eller verdensmesterskaber men i stedet regionale/kontinentale enkeltsports-begivenheder. Så de er ikke påvirket af denne anbefaling, sagde WADA op til de fire års udelukkelse af Rusland i slutningen af 2019.

En dom CAS i øvrigt reducerede til kun to år i slutningen af 2020 med den forklaring, at man ikke ville taget modet fra fremtidige generationer af russiske udøvere.

'Fodbold var jo del af dopingprogrammet'
Nu skal Danmark spille EM-kamp mod et Rusland, der stort set er sluppet fra debatten om det gigantiske dopingprogram og i øvrigt er på så god fod med UEFA, at man fik ekstra EM-kampe i Skt. Petersborg på grund af de hårde corona-restriktioner i Irland, der fik UEFA til at flytte tre gruppespilskampe væk fra Dublin.

Men russerne burde slet ikke være med, mener en erfaren antidoping-chef.

- Nej, det burde de ikke. De burde have været fuldstændig udelukket, også fra al mulig anden international sport, siger Michael Ask, direktør i Anti Doping Danmark.

- Det er et hul i loven og en definition, man formentlig ikke havde tænkt igennem (de såkaldte major events, red.). EM er, som læsere af Tipsbladet vil vide, en af verdens allerstørste sportsbegivenheder. Det er jo latterligt.

- Rent jura-teknisk skyldes det også, at FIFA har skrevet under på WADA, og UEFA er medlemsorganisation i FIFA. Men umiddelbart giver det ingen mening, og reglen burde også gælde her. Så nej, de burde ikke have været med, siger Michael Ask.

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Opfordrer ikke til boykot, men...

Fra højre: Ruslands præsident, Vladimir Putin, FIFA-præsident Gianni Infantino, New Zealands fodboldpræsident, Deryck Shaw, og Vitaliy Mutko ved Confederations Cup i 2017. Foto: Alexei Druzhinin/AP/Ritzau Scanpix
Fra højre: Ruslands præsident, Vladimir Putin, FIFA-præsident Gianni Infantino, New Zealands fodboldpræsident, Deryck Shaw, og Vitaliy Mutko ved Confederations Cup i 2017. Foto: Alexei Druzhinin/AP/Ritzau Scanpix
 

Debatten om den russiske deltagelse og fodbolds kobling til det storstilede dopingprogram er i den grad relevant, mener en ekspert.

- Der er jo evidens for, at fodbold var del af dopingprogrammet. Vi ved ikke noget om, hvilke fodboldspillere der var med i dopingprogrammet. Men der kan ikke være tvivl om, at nogle russiske fodboldspillere fik tilbudt doping, siger Jens Sejer Andersen, der er international chef i Play The Game.

- Det er en sag, vi ikke har set større siden den systematiske brug af doping i Østblokken fra 1960'erne til 1980'erne. Det er første gang i nyere tid, at en stat er blevet afsløret i at have sat et dopingprogram op på tværs af idrætsgrene og med indblanding af efterretningstjenesten.

Meget, meget få konsekvenser
- Det er ikke nødvendigvis det eneste dopingprogram af sin art, men det er det, der er blevet opdaget. Og det har haft meget, meget få konsekvenser for Rusland som idrætsmagt. Til gengæld har det splittet den internationale antidoping-bekæmpelse, og i nogen grad også den internationale idrætsverden generelt, siger Jens Sejer Andersen.

Play The Game har senest i forbindelse med den stormfulde debat om Qatars 2022-VM opfordret til, at Danmark snarest muligt får en sammenhængende idrætspolitik, så skiftende regeringer kan støtte sportsforbund som DBU og hjælpe med til, at debatten og spørgsmålene ikke først kommer, efter store sports-værtsskaber til VM og OL er uddelt.

Og så opfordrer Jens Sejer Andersen også til, at fans og alle mulige andre aktører hæver stemmen, hvis man eksempelvis ikke synes, at UEFA's velvillige samarbejde med Rusland eller massive UEFA-sponsoraftaler med firmaer fra Qatar og Kina er godt for fodboldspillets udvikling.

- Hvis man gerne vil markere utilfredshed med den kynisme, der råder i fodbolden, så har man da et fantastisk magtfuldt våben i hånden. Det er fjernbetjeningen.

'Så falder korthuset sammen'
- Hvis vi zapper væk fra EM i fodbold eller vinter-OL i Kina, er der ikke længere en forretning. Så er der ikke længere prestige at hente. Så falder hele topidrættens korthus sammen, siger Jens Sejer Andersen.

- Det behøver ikke være en verdensomspændende boykot. Hvis 10-20 procent af seerne finder på noget andet end at se fodbold, vil det da sende rystelser gennem hele systemet.

- Jeg opfordrer ikke til en seer-boykot, men når vi diskuterer, hvordan spillere, DBU og FIFA har et ansvar, kan vi da også kigge på, hvilket ansvar og hvilke muligheder vi selv har som fans, siger Jens Sejer Andersen.