Først tog de Danmark med storm: Nu får de ny tv aftale

Kvindelandsholdet bliver på nationalt tv frem til 2023

Fodboldkvinderne bliver på DR. Foto: Erik Pasman/ Ritzau Foto
Fodboldkvinderne bliver på DR. Foto: Erik Pasman/ Ritzau Foto

De danske fodboldkvinder blev hele landets kæledægger, da de vandt EM-sølv tilbage i august. Siden var det problemer med strejke, der holdt fodboldkvinderne på landets forsider. Og nu er kvindelandsholdet også sikret bred eksponering i de kommende år.

DR og DBU har således indgået en aftale, så kvindelandsholdets kampe kan ses på licenskanalen frem til 2023.

- Samarbejdet med DR har haft succes med at vise den fantastiske udvikling, som kvindelandsholdet og kvindefodbolden generelt har gennemgået de seneste år, som naturligt eskalerede med EM-finalen i sommer, som blev set af flere end 1,4 millioner danskere, siger DBUs kommercielle direktør Jesper Lind Andersson i en pressemeddelelse.

- DR kan med rette tage del i, at kvindelandsholdet er blevet en folkelig succes med deres fantastiske dækning, som vi glæder os over kan fortsætte mange år ud i fremtiden, siger DBU-chefen.

Artiklen fortsætter under billederne

Pernille Harder omfavnes af Theresa Nielsen. Foto: Lars Poulsen
Pernille Harder omfavnes af Theresa Nielsen. Foto: Lars Poulsen

Fodboldkvinderne bliver på DR. Foto: Erik Pasman/ Ritzau Foto
Fodboldkvinderne bliver på DR. Foto: Erik Pasman/ Ritzau Foto
 

Også hos DR er der glæde over aftalen.

- DR har været rigtig glade for at vise det kvindelige fodboldlandsholds kampe de seneste år, og samtidig er interessen fra seerne vokset - i takt med at spillerne har klaret sig bedre og bedre, siger DRs mediedirektør Henriette Marienlund i en pressemeddelelse.

- Det var en langsigtet satsning fra DRs side at vise mere kvindefodbold, og derfor er det også glædeligt, at vi med den nye aftale kan vise kvindefodboldlandsholdskampe i mindst seks år mere, lyder det fra DR.

Danmarks Radio har samtidig forlænget radioaftalen omkring herrelandsholdets kampe frem til 2022.

Se også: Kvindelig EM-helt: Bliver ikke stødt over 'store patter'

Se også: Ny kvindelandstræner: 'Jeg har aldrig set en dansk ligakamp'

23 kommentarer
Vis kommentarer