Første gang i 28 år: Senest slog Danmark dem

Spanien havde ikke tabt en VM-kvalifikationskamp siden 1993, før Sverige slog dem torsdag aften

Første gang i 28 år: Senest slog Danmark dem

Highlights: Sensationel svensk sejr på Friends Arena mod rådvilde spaniere. Video: Discovery

En ganske imponerende stime er blevet brudt.

De boldsikre spaniere var ubesejrede i 66 VM-kvalifikationskampe, før Sverige slog dem torsdag aften.

Det er første gang siden 1993, at Spanien taber i kvalifikationen til VM. Dengang var det Danmark, der besejrede dem.

31. marts 1993 tabte Spanien i Parken til de regerende europamestre. Danmark vandt, efter Flemming Povlsen scorede kampens enlige mål i det 21. minut.

Spanien endte med at vinde gruppen og kvalificerede sig til VM i 1994. Danmark blev treer og kom ikke med til slutrunden.

Vi skal mange år tilbage for at finde seneste spanske nederlag i VM-kvalifikationen. Torsdag måtte Aymeric Laporte og spanierne dog gå skuffede fra banen på Friends Arena i Stockholm. Foto: Jonathan Nackstrand/Ritzau Scanpix

Spanien i problemer
Torsdag kom Spanien ellers godt fra start med en scoring af Carlos Soler efter bare fem minutter, men minuttet efter fik Alexander Isak udlignet. I anden halvleg sikrede Viktor Claesson svenskerne en sejr på 2-1.

Med sejren over Spanien topper svenskerne Gruppe B. De blå-gule har vundet sine tre kampe og har ni point, mens Spanien efter fire kampe blot har syv point.

Kun gruppevinderen kvalificerer sig direkte til VM i Qatar næste år, mens toeren skal spille playoff.

England vandt stort over Ungarn - se målene her:

Første gang i 28 år: Senest slog Danmark dem

FC Barcelona har netop sendt dyrt flop væk - læs mere her.