Forbigået af DBU: - Forstår godt interessen

Den assisterende landstræner ville ikke forholde sig til den dårlige timing det har været at ansætte ny landstrænerduo fra næste sæson - han vil heller ikke tale om, hvordan det er at være forbigået

Da Hjulmand og Wieghorst blev offentliggjort som nyt trænerteam, var det ikke en fyring af Hareide og Tomasson, men derimod et tilvalg af de nye, lød det fra Peter Møller. Video: Discovery Networks Danmark.

Som aktiv landsholdsspiller opfandt Jon Dahl Tomasson ’Vedbæk-pladen’. Det var dengang landsholdet boede på Hotel Marina i Vedbæk. Og her handlede det om at sige så lidt som muligt, når han stillede op til et interview.

Det var lidt den plade, som den assisterende landstræner tændte for, da han blev spurgt nærmere til landstrænersituationen, hvor han blev forbigået, da DBU i juni offentliggjorde ansættelsen af Kasper Hjulmand og Morten Wieghorst som landstrænerduo fra sommeren 2020.

Jon Dahl Tomasson ville ikke forholde sig til de udtalelser om dårlig timing, som Åge Hareide var kommet med, efter DBU i juni har ansat Hjulmand og Wieghorst som landstrænerduo fra næste sommer. Foto: Lars Poulsen.
Jon Dahl Tomasson ville ikke forholde sig til de udtalelser om dårlig timing, som Åge Hareide var kommet med, efter DBU i juni har ansat Hjulmand og Wieghorst som landstrænerduo fra næste sommer. Foto: Lars Poulsen.
 

En streg i regningen for Jon Dahl, der så sent som i foråret på det kraftigste blev anbefalet til jobbet her i spalterne af nuværende landstræner Åge Hareide.

Men fodbolddirektør Peter Møller har set andre veje og totalt forbigået ’Danmarks bedste inderside’.

Da landsholdstruppen mandag blev udtaget til de to kampe mod Georgien og Gibraltar stod Jon Dahl Tomasson for offentliggørelsen, fordi Åge Hareide har fået infektion i knæet efter en operation og derfor har brug for hvile.

Landsholdsudtagelsen mandag i DBU i Brøndby var således første lejlighed, hvor Jon Dahl kunne underbygge Hareides melding om dårlig timing for ansættelsen af den nye landstrænerduo.

Klapper i
- Jeg kunne godt sætte ord på, men jeg tror du er klog nok til selv at finde svaret, siger Jon Dahl Tomasson og uddyber så:

- Lige meget hvad vi har af følelser, så drejer det her sig om det danske landshold. Om folkets hold. Det drejer sig ikke om mig eller andre enkeltpersoner.

- Vi er ansat til at vinde fodboldkampe og sørge for, at vi kvalificerer os til EM på hjemmebane. Det fokuserer vi på. Derfor har vi brug for arbejdsro her og nu.

- Jeg forstår godt interessen for at spørge til udnævnelsen af ny landstræner, og vi har også taget en sludder med DBU, siger den assisterende landstræner.

Åge Hareide ventes at være med på mandag, når landsholdstruppen samles i Malaga forud for torsdagens kamp mod Gibraltar.

Landsholdsfodbold - 26. aug. 2019 - kl. 13:33 Stor udskiftning: Fem nye på landsholdet

Se også: Hareide opgiver dansk pressemøde: Ramt af infektion i knæet

27 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere