Annonce:
Annonce:

Fordel at være FCK-spiller? Nu svarer Hareide igen på markant kritik

Den danske landstræner Åge Hareide benægter pure, at Martin Braithwaite har ret i sin udlægning om, at der er kortere vej til landsholdet, hvis man spiller i FCK

Annonce:
Følg Fodbold
Følg Landsholdsfodbold

Martin Braithwaite pakkede ikke tingene ind, da han i TV3 Sport-programmet ’Sat af’ kom med en opsigtsvækkende bemærkning omkring jagten på en plads i den danske landsholdstrup.

Toulouse-angriberen mener ganske enkelt, at det er nemmere at sikre sig en plads blandt Åge Hareides udvalgte, hvis man som spiller har sin gang i FC København.

- Det er den letteste måde at komme ind på landsholdet. Sådan har jeg set, at det er, og jeg føler, at det er sørgeligt, siger Braithwaite blandt andet i programmet.

Men den melding klinger hult hos landstræner Åge Hareide, der søndag kommer med sin reaktion på kritikken fra Ligue 1-profilen, som selv står noteret for 15 kampe på nationalmandskabet.

Annonce:

- Jeg kan ikke forstå, hvis man kan mene, at en spiller som eksempelvis Andreas Cornelius kun er på landsholdet, fordi han spiller i FCK. Det er konkurrencen i front med spillere som Dolberg i Ajax, Nicolai Jørgensen i Feyenoord og Martin selv i Toulouse for hård til. FCK-spillerne er der, fordi de er gode spillere med et godt landsholdsniveau, siger Hareide til Jyllands-Posten

Foto: AP
Foto: AP

Nordmanden, der har stået i spidsen for landsholdet siden december 2015, finder det forkert, at Braithwaite kommer med sin anklage gennem medierne i stedet for at gå direkte til Hareide med postulatet.

- Jeg kan godt lide ambitioner og spillere, der gerne vil starte inde, men han skal selvfølgelig sige sådan noget til mig og ikke udadtil. Han har spillet godt i Toulouse og gjorde det også rigtig godt i Rumænien. Men det tror jeg også, alle kan blive enige om, at Andreas Cornelius også gjorde, som det her måske er en hentydning til, siger Hareide.

Den tidligere Brøndby-træner fortæller ydermere, at han har set samtlige af de kampe, Martin Braithwaite har spillet i denne sæson, ligesom det også har været tilfældet i forhold til det øvrige angribere, der er inde omkring landsholdet.

Braithwaite blev skiftet ind i den seneste landskamp, hvor Danmark spillede 0-0 på udebane mod Rumænien i VM-kvalifikationen. Her afløste han Lasse Schöne med godt 20 minutter tilbage af dysten i Cluj.

Landsholdsangriber i hård kritik: Fordel at spille i FCK

Danskerklub fyrer to spillere efter skuddrama

VM-drømmen hænger i tynd tråd: 'Hvor er stilen, Hareide?'

Her er de 25 mest magtfulde i dansk fodbold

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*
Annonce:
En bonus på 300 mio. kr. for at handle el - virkelig!?
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:

Bagholdet

Annonce:
Annonce: