Konflikten mellem landsholdsspillerne og DBU blev midlertidigt afblæst, så søndagens kamp mod Wales blev reddet på målstregen.
Danmark stiller med det optimale landshold, selv om forberedelserne op til opgøret mildest talt har været kaotiske.
Frygten er selvfølgelig nu, at cirkusset fortsætter fra mandag 10. september, hvor de nye forhandlinger begynder, frem mod de kommende landskampe mod Irland og Østrig i midten af oktober.
Fronterne har været trukket hårdt op mellem parterne, og den midlertidige aftale kom først i hus, da DBU-toppen – formand Jesper Møller og de to magtfulde næstformænd Thomas Christensen og Bent Clausen – sad med ved forhandlingsbordet, lige som landsholdets anfører, Simon Kjær, tilsyneladende også havde en positiv indflydelse på det midlertidige resultat.
De magtfulde skal med ved bordet
Meget tyder dog på, at DBU og Spillerforeningen faktisk er kommet langt i forhandlingerne om en permanent aftale. En aftale, der bør være færdigforhandlet inden månedens udgang.
Nu handler det om at finde kompromisser, som begge parter kan leve med i den endelige aftale.
Skal parterne i mål til tiden, er det værd at overveje, at dem, der reelt bestemmer i DBU – Thomas Christensen og Bent Clausen – bør sidde med ved forhandlingsbordet her i den afgørende fase. Det er i forvejen dem, der deler magten mellem elite og bredden i dansk fodbold. Så kunne det passende også være dem, der tog det afgørende ansvar på DBU’s side for at få en aftale i hus.
1. Kommercielle rettigheder:
DBU-direktør, Claus Bretton-Meyer, signalerede faktisk tidligere på ugen, at unionen har imødekommet spillerne på det her område. Det kan betyde, at DBU respekterer spillernes individuelle kommercielle aftaler og samtidig accepterer, at unionen reelt kun råder over landsholdsspillerne, når de befinder sig til samlinger i landsholdsregi og i grupper på mindst tre.
Set ud fra et kommercielt synspunkt for dem, der skal sælge sponsoraterne for DBU er det uheldigt, at Christian Eriksen ejer en part i energidrikken State, der er en direkte konkurrent til Carlsberg, mens Simon Kjær har en personlig aftale med Nordic Bet, der konkurrerer med DBU-sponsor Danske Spil.
Omvendt må landsholdsspillerne acceptere, at de skal stå meget mere til rådighed overfor DBU’s sponsorer i fremtiden. Spillerforeningen er tvunget til at indse, at landsholdsspillerne kollektivt i grupper på tre eller flere skal bruge flere kræfter på at imødekomme ønskerne fra DBU’ sponsorer, når de befinder sig i landsholdsregi. Men landsholdsspillerne kommer med stor sikkerhed ikke til at stille op enkeltvis i kommercielle sammenhænge, fordi flere af dem også har individuelle aftaler.
2. Arbejdsgiveransvaret:
Her kæmper DBU for, at unionen ikke står med arbejdsgiveransvaret, fordi unionen mener, at det ansvar ligger i klubberne. Samtidig mener DBU, at det i fremtiden skaber en masse nye udgifter for unionen, hvis DBU står som arbejdsgivere.
Omvendt kæmper Spillerforeningen for, at DBU er arbejdsgiver, når landsholdsspillerne er samlet. Det gør de, fordi det så er et krav, at arbejdsgiveren (DBU) skal tegne en lovpligtig arbejdsskadeforsikring for medarbejderen (læs landsholdsspilleren). Det kræver arbejdsgiveransvar at tegne en arbejdsskadeforsikring.
Her ligger måske den største tvist mellem parterne, fordi Spillerforeningen på bekostning af DBU har vundet flere sager i det regi de senere år. For nylig var der sagen om Kasper Lorentzen, der i 2013 fik en karriereødelæggende skade under en tur med ligalandsholdet. DBU ville ikke anerkende skaden, og parterne endte i en bitter strid. Det endte med en afgørelse, hvor DBU’s forsikring måtte betale erstatning, fordi Arbejdsmarkedets Erhvervssikring samtidig konkluderede, at DBU i det konkrete tilfælde var arbejdsgiver.
Sidste år var der også fire sager med spillere på kvindelandsholdet, hvor de alle pådrog sig korsbåndsskader. De sager er også på vej i forsikringssystemet. Aktuelt fra VM kommer sagen med William Kvist, der brækkede to ribben. Det bliver også en erstatningssag i den kommende tid.
På spørgsmålet om arbejdsgiver-ansvaret kan det ende med samme aftale vi så sidste år med kvindelandsholdet. Her var parterne enige om at være uenige på området. Men de blev dog enige om, at hvis det på et tidspunkt ender i en tvist i forhold til arbejdsgiveransvaret, skal DIF og LO forsøge at mægle før de offentlige myndigheder bliver involveres.
3. Friholdelsesklausul:
DBU og Spillerforeningen er dog endnu ikke enig på det her område. Spillerforeningen er af den opfattelse, at DBU ikke offentligt må støtte Divisionsforeningen, der repræsenterer topklubberne, når der er stridspunkter med Spillerforeningen.
På den anden side finder DBU det helt naturligt, at unionen støtter Divisionsforeningen, fordi de er medlem af DBU.
4. Økonomien i en ny aftale:
Det er på ingen måder her spillerne og DBU er uenige om særlig meget. Spillerne accepterede den lønnedgang, som DBU fik trumfet igennem ved den seneste aftale i 2015. DBU skulle efter planen spare tre mio. kr. om året til landsholdsspillerne, men det endte som sagt i en ekstraudgift, fordi DBU i november 2016 tabte en voldgiftssag til mere end tre mio. kr. om forsikringspenge og fordelingen af de kommercielle indtægter til spillerne på både A-landsholdet og U21-landsholdet samt DBU’s ret til at bruge spillerne kommercielt.
Dengang fik Spillerforeningen dog forhandlet sig frem til, at besparelsen kunne spillerne tjene hjem, hvis de kvalificerede sig til en slutrunde – EM 2016 eller VM 2018. De gjorde de i år og derfor fik spillerne 8,6 mio. kr. i kvalifikationsbonus.
Det er til diskussion om den VM-bonus skal fortsætte i en ny aftale. DBU’s kommunikationschef Jakob Høyer har ved en tidligere lejlighed sagt, at DBU ikke vil fortsætte med at betale det beløb. Unionen vil godt betale slutrundebonus for deltagelsen ved eksempelvis VM, hvor hver spiller for de fire kampe modtog 1.184.000 kr.
Økonomisk kan Christian Eriksen & Co. blive tvunget til at gå ned i honorar, fordi spillerne tilsyneladende har fået deres vilje på det kommercielle område.
Forhandlinger handler altid om et kompromis. Det må både DBU og spillerne indse til sidst.
Hareide overvejede at kvitte jobbet
Afsløring: Sådan kom landsholdsaftalen på plads
Forsker: En part i landsholdskonflikt kommer til at sluge kamel
