Forstå fodboldkonflikten: Her er de fire afgørende punkter

ANALYSE: DBU har imødekommet spillerne på det kommercielle område – nu må spillerne stå mere til rådighed for at imødekomme unionens ønske om mere synlighed overfor sponsorerne – Her er fire kerneområder i konflikten

Thomas Delaney, Simon Kjær og Christian Eriksen er alle medlem af spillerrådet på landsholdet. Det er de tre plus Kasper Schmeichel, der er i tæt dialog med Mads Øland om en fremtidig landsholdsaftale. En aftale, der formentlig kommer i hus inden måneden er slut. Foto: Lars Poulsen.
Thomas Delaney, Simon Kjær og Christian Eriksen er alle medlem af spillerrådet på landsholdet. Det er de tre plus Kasper Schmeichel, der er i tæt dialog med Mads Øland om en fremtidig landsholdsaftale. En aftale, der formentlig kommer i hus inden måneden er slut. Foto: Lars Poulsen.

Konflikten mellem landsholdsspillerne og DBU blev midlertidigt afblæst, så søndagens kamp mod Wales blev reddet på målstregen.

Danmark stiller med det optimale landshold, selv om forberedelserne op til opgøret mildest talt har været kaotiske.

Frygten er selvfølgelig nu, at cirkusset fortsætter fra mandag 10. september, hvor de nye forhandlinger begynder, frem mod de kommende landskampe mod Irland og Østrig i midten af oktober.

Fronterne har været trukket hårdt op mellem parterne, og den midlertidige aftale kom først i hus, da DBU-toppen – formand Jesper Møller og de to magtfulde næstformænd Thomas Christensen og Bent Clausen – sad med ved forhandlingsbordet, lige som landsholdets anfører, Simon Kjær, tilsyneladende også havde en positiv indflydelse på det midlertidige resultat.

Bent Clausen (tv) er formand for bredden, Jesper Møller er DBU's formand. Ved siden af ham står formanden for eliten, Thomas Christensen. Bent Clausen og Thoms Christensen var med til at få den midlertidige aftale på plads. Spørgsmålet er nu om de kommer med ved forhandlingsbordet de kommende uger. Foto: Tariq Mikkel Khan.
Bent Clausen (tv) er formand for bredden, Jesper Møller er DBU's formand. Ved siden af ham står formanden for eliten, Thomas Christensen. Bent Clausen og Thoms Christensen var med til at få den midlertidige aftale på plads. Spørgsmålet er nu om de kommer med ved forhandlingsbordet de kommende uger. Foto: Tariq Mikkel Khan.
 

De magtfulde skal med ved bordet
Meget tyder dog på, at DBU og Spillerforeningen faktisk er kommet langt i forhandlingerne om en permanent aftale. En aftale, der bør være færdigforhandlet inden månedens udgang.

Nu handler det om at finde kompromisser, som begge parter kan leve med i den endelige aftale.

Skal parterne i mål til tiden, er det værd at overveje, at dem, der reelt bestemmer i DBU – Thomas Christensen og Bent Clausen – bør sidde med ved forhandlingsbordet her i den afgørende fase. Det er i forvejen dem, der deler magten mellem elite og bredden i dansk fodbold. Så kunne det passende også være dem, der tog det afgørende ansvar på DBU’s side for at få en aftale i hus.

Simon Kjær (tv) har en personlig sponsoraftale med Nordic Bet, hvilket kan være problematisk for DBU, der har en samarbejdsaftale med Danske Spil. Foto: Lars Poulsen.
Simon Kjær (tv) har en personlig sponsoraftale med Nordic Bet, hvilket kan være problematisk for DBU, der har en samarbejdsaftale med Danske Spil. Foto: Lars Poulsen.
 

1. Kommercielle rettigheder:

DBU-direktør, Claus Bretton-Meyer, signalerede faktisk tidligere på ugen, at unionen har imødekommet spillerne på det her område. Det kan betyde, at DBU respekterer spillernes individuelle kommercielle aftaler og samtidig accepterer, at unionen reelt kun råder over landsholdsspillerne, når de befinder sig til samlinger i landsholdsregi og i grupper på mindst tre.

Set ud fra et kommercielt synspunkt for dem, der skal sælge sponsoraterne for DBU er det uheldigt, at Christian Eriksen ejer en part i energidrikken State, der er en direkte konkurrent til Carlsberg, mens Simon Kjær har en personlig aftale med Nordic Bet, der konkurrerer med DBU-sponsor Danske Spil.

Omvendt må landsholdsspillerne acceptere, at de skal stå meget mere til rådighed overfor DBU’s sponsorer i fremtiden. Spillerforeningen er tvunget til at indse, at landsholdsspillerne kollektivt i grupper på tre eller flere skal bruge flere kræfter på at imødekomme ønskerne fra DBU’ sponsorer, når de befinder sig i landsholdsregi. Men landsholdsspillerne kommer med stor sikkerhed ikke til at stille op enkeltvis i kommercielle sammenhænge, fordi flere af dem også har individuelle aftaler.

William Kvist, der her ses efter nederlaget til Kroatien, brækkede to ribben under VM. Der kommer nu en sag om arbejdsskade erstatning. Foto: Lars Poulsen.
William Kvist, der her ses efter nederlaget til Kroatien, brækkede to ribben under VM. Der kommer nu en sag om arbejdsskade erstatning. Foto: Lars Poulsen.
 

2. Arbejdsgiveransvaret:

Her kæmper DBU for, at unionen ikke står med arbejdsgiveransvaret, fordi unionen mener, at det ansvar ligger i klubberne. Samtidig mener DBU, at det i fremtiden skaber en masse nye udgifter for unionen, hvis DBU står som arbejdsgivere.

Omvendt kæmper Spillerforeningen for, at DBU er arbejdsgiver, når landsholdsspillerne er samlet. Det gør de, fordi det så er et krav, at arbejdsgiveren (DBU) skal tegne en lovpligtig arbejdsskadeforsikring for medarbejderen (læs landsholdsspilleren). Det kræver arbejdsgiveransvar at tegne en arbejdsskadeforsikring.

Her ligger måske den største tvist mellem parterne, fordi Spillerforeningen på bekostning af DBU har vundet flere sager i det regi de senere år. For nylig var der sagen om Kasper Lorentzen, der i 2013 fik en karriereødelæggende skade under en tur med ligalandsholdet. DBU ville ikke anerkende skaden, og parterne endte i en bitter strid. Det endte med en afgørelse, hvor DBU’s forsikring måtte betale erstatning, fordi Arbejdsmarkedets Erhvervssikring samtidig konkluderede, at DBU i det konkrete tilfælde var arbejdsgiver.

Sidste år var der også fire sager med spillere på kvindelandsholdet, hvor de alle pådrog sig korsbåndsskader. De sager er også på vej i forsikringssystemet. Aktuelt fra VM kommer sagen med William Kvist, der brækkede to ribben. Det bliver også en erstatningssag i den kommende tid.

På spørgsmålet om arbejdsgiver-ansvaret kan det ende med samme aftale vi så sidste år med kvindelandsholdet. Her var parterne enige om at være uenige på området. Men de blev dog enige om, at hvis det på et tidspunkt ender i en tvist i forhold til arbejdsgiveransvaret, skal DIF og LO forsøge at mægle før de offentlige myndigheder bliver involveres.

 

FC København, hvor Viktor Fischer spiller, er medlem af Divisionsforeningen, eliteklubbernes brancheorganisation.  Spillerforeningen ønsker ikke, at DBU må støtte Divisionsforeningen i stridsspørgsmål. Den opfattelse deles slet ikke af DBU, der mener, at man skal støtte ét af medlemmerne - Divisionsforeningen. Foto: Lars Poulsen
FC København, hvor Viktor Fischer spiller, er medlem af Divisionsforeningen, eliteklubbernes brancheorganisation. Spillerforeningen ønsker ikke, at DBU må støtte Divisionsforeningen i stridsspørgsmål. Den opfattelse deles slet ikke af DBU, der mener, at man skal støtte ét af medlemmerne - Divisionsforeningen. Foto: Lars Poulsen
 

3. Friholdelsesklausul:

DBU og Spillerforeningen er dog endnu ikke enig på det her område. Spillerforeningen er af den opfattelse, at DBU ikke offentligt må støtte Divisionsforeningen, der repræsenterer topklubberne, når der er stridspunkter med Spillerforeningen.

På den anden side finder DBU det helt naturligt, at unionen støtter Divisionsforeningen, fordi de er medlem af DBU.

Christian Eriksen og holdkammeraterne kan sagtens blive enig med DBU om de økonomiske spørgsmål i en ny landsholdsaftale. Foto: Lars Poulsen.
Christian Eriksen og holdkammeraterne kan sagtens blive enig med DBU om de økonomiske spørgsmål i en ny landsholdsaftale. Foto: Lars Poulsen.
 

4. Økonomien i en ny aftale:

Det er på ingen måder her spillerne og DBU er uenige om særlig meget. Spillerne accepterede den lønnedgang, som DBU fik trumfet igennem ved den seneste aftale i 2015. DBU skulle efter planen spare tre mio. kr. om året til landsholdsspillerne, men det endte som sagt i en ekstraudgift, fordi DBU i november 2016 tabte en voldgiftssag til mere end tre mio. kr. om forsikringspenge og fordelingen af de kommercielle indtægter til spillerne på både A-landsholdet og U21-landsholdet samt DBU’s ret til at bruge spillerne kommercielt.

Dengang fik Spillerforeningen dog forhandlet sig frem til, at besparelsen kunne spillerne tjene hjem, hvis de kvalificerede sig til en slutrunde – EM 2016 eller VM 2018. De gjorde de i år og derfor fik spillerne 8,6 mio. kr. i kvalifikationsbonus.

Det er til diskussion om den VM-bonus skal fortsætte i en ny aftale. DBU’s kommunikationschef Jakob Høyer har ved en tidligere lejlighed sagt, at DBU ikke vil fortsætte med at betale det beløb. Unionen vil godt betale slutrundebonus for deltagelsen ved eksempelvis VM, hvor hver spiller for de fire kampe modtog 1.184.000 kr.

Økonomisk kan Christian Eriksen & Co. blive tvunget til at gå ned i honorar, fordi spillerne tilsyneladende har fået deres vilje på det kommercielle område.

Forhandlinger handler altid om et kompromis. Det må både DBU og spillerne indse til sidst.

Se også: Hareide overvejede at kvitte jobbet

Simon Kjær sad med ved bordet, da aftalen blev forhandlet på plads. Foto: Lars Poulsen Landsholdsfodbold - 6. sep. 2018 - kl. 22:01 Afsløring: Sådan kom landsholdsaftalen på plads

Se også: Forsker: En part i landsholdskonflikt kommer til at sluge kamel

 

3 kommentarer
Vis kommentarer