Fra ukendt til Danmarks bedste: - Et højdepunkt

Jens Jønsson er med et blevet en spiller, fodbold-Danmark taler om

Fra ukendt til Danmarks bedste: - Et højdepunkt

Wind og Bah nedlagde svensken i solid dansk præstation. Se highlights fra kampen her

BRØNDBY (Ekstra Bladet): For en uge siden var det nok de færreste udenfor Aarhus, der helt havde styr på, hvem ham Jens Jønsson egentlig er.

Godt nok er han noteret for 121 superligakampe for 'De Hvi'e', men det er efterhånden mere end fire år siden, han forlod dansk fodbold og prøvede lykken i tyrkiske Konya.

Glem Durmisi: Nu har Brøndby tre muligheder

Den slags har det med at sende spillere i glemmebogen, og det var nok her, han befandt sig i mange danske fodboldfans bevidsthed, indtil Kasper Hjulmand hentede ham ind i landsholdsvarmen fra hans nye klub, spanske Cadiz.

Den chance har Jønsson i den grad grebet.

De få tilskuere på Brøndby Stadion kårede ham som kampens bedste spiller, og den vikarierende landstræner, Ebbe Sand, er også fuld af ros til debutanten.

15 debutanter under Hjulmand

I de seks landskampe her i efteråret siden Kasper Hjulmands tiltræden som landstræner, har hele 15 spillere fået debut på landsholdet.

Belgien: Joakim Mæhle

England: Christian Nørgaard

Færøerne: Philip Billing, Mathias Jensen, Andreas Skov Olsen, Kristian Pedersen, Jonas Wind.

Sverige: Oliver Christensen, Jens Jønsson, Victor Nelsson, Mikkel Damsgaard, Alexander Bah, Andreas Maxsø, Oliver Abildgaard og Jesper Lindstrøm.

 

- Han greb chancen fra første duel. Han ejer midtbanen, men bidrager også offensivt, når han bryder spillet og sætter angreb i gang, roser Sand.

Foto: Lars Poulsen
Foto: Lars Poulsen
 

Selv nyder Jens Jønsson, som for nylig var med til at besejre selveste Real Madrid, den optur, han er løbet ind i.

- Det var et højdepunkt i min karriere at få debut på landsholdet. Jeg er tilfreds med, at vi vinder, og jeg kan være min egen indsats bekendt.

- Jeg vil lade andre bedømme min præstation, men jeg er glad og tilfreds, siger Jens Jønsson, der medgiver, at han ikke har taget den lige vej til landsholdet.

- Jeg har været på en halvlang rejse, hvor jeg har været langt væk fra søgelyset i Danmark. Det var nødvendigt sportsligt og menneskeligt. Jeg er dybt taknemmelig for de fire år i Konya. De gav mig muligheden for at gribe chancen i La Liga.

Fem cleansheet i træk

Kasper Hjulmand har fået en superstart som dansk landstræner.

Efter de første seks landskampe er status fire sejre, én uafgjort og ét nederlag.

Målscoreren er 10-2 og faktisk har Danmark holdt nullet de fem seneste landskampe.

Her er de første seks kampe under Kasper Hjulmands ledelse:

Danmark – Belgien 0-2

Danmark – England 0-0

Danmark – Færøerne 4-0

Island – Danmark 0-3

England – Danmark 0-1

Danmark – Sverige 2-0

Næste opgave er på søndag i Nations League, hvor Island venter i Parken.

Jonas Wind har allerede fået debut mod Færøerne. Men han kom straks i centrum, da han bragte Danmark på sejrskurs med en scoring fra tæt hold.

- Det er målnæsen, der var i spil ved bageste stang, griner han.

- Jeg tror, det er Zanka, der forlænger, og heldigvis bruger Mæhle ikke størrelse 47, så jeg fik en let scoring, fortæller FCK'eren, som kunne være blevet dobbelt målscorer.

- Jeg glæder mig mest over målet. Det fylder allermest, men lige da jeg brænder, tænker jeg, ’for satan’. Det havde været dejligt med to kasser, men vi vinder, så det er fint med en.

Blandt de bedste: Få havde set den komme

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Fra ukendt til Danmarks bedste: - Et højdepunkt

Stedsfortræderlandstræneren Ebbe Sand var meget tilfreds med danskernes præstation, da de onsdag aften slog Sverige.