Frank Arnesen er færdig som tv-ekspert

Den populære fodboldekspert Frank Arnesen retter fuldt fokus på opgaven i sin nye klub

Foto: AP
Foto: AP

Seerne til landskampe på Discoverys kanaler må kigge langt efter Frank Arnesen fremover.

Han er blevet teknisk direktør i den belgiske storklub Anderlecht, og derfor er det naturligt, at kræfterne skal lægges der.

Sådan lyder det fra Anders Bay, sportsdirektør i Discovery Networks Danmark, som ønsker landsholdskæmpen held og lykke i det nye job.

- Vi vil gerne ønske Frank mange gange tillykke med sine nye udfordringer. For at Frank har de bedste arbejdsbetingelser i sit nye virke i Belgien er det også naturligt, at samarbejdet omkring Franks ekspertrolle hos Discovery Networks Danmark stopper.

- Det træder i kraft nu, inden landsholdet tager hul på EM-kvalifikationen mod Schweiz i marts. Vi er glade på Franks vegne, og vil gerne sige tak for hans store bidrag. Han har været en vigtig del af teamet omkring landsholdet på Kanal 5.

Discovery har rettighederne til alle kvalifikationskampe, og et stort hold af eksperter til den generelle fodbolddækning. Hvem der skal dække Arnesens plads er endnu ikke oplyst.

Frank Arnesen er ny teknisk direktør i Anderlecht. Den folkekære fodboldmand kommer til en klub i problemer. Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix Intl. fodbold - 20. dec. 2018 - kl. 17:13 Storklub i knæ: Kaos venter dansk legende

Se også: Danske stjerner fanget i ond spiral: - Vi har lysten til at give alt og kæmpe

Se også: Dansk PL-stjerne lagde sig fladt ned: Nu får han kæmpe straf

25 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere