Frygteligt drama: Danmark ude af U21-EM efter straffespark

Danmark røg ud af U21-EM efter straffesparks-nederlag til Tyskland i kvartfinalen

Foto: Emil Agerskov
Foto: Emil Agerskov

Scenen var sat til den store kvartfinale. For enden af stadion i Szekesfehervar ligger en myrekrybgivende kirkegård, og i den anden enden bugtede en smuk regnbue sig som opfordring til at gå efter EM-guldet.

Kun et hold har stadig den mulighed - Tyskland.

Foto: Emil Agerskov
Foto: Emil Agerskov
 

Vejles nye vidunder, Wahid Faghir, smadrede ellers bolden i mål med 20 minutter tilbage, men tyskerne udlignede til sidst og tvang kampen ud i forlængelse. Efter 100 minutter sendte Jonathan Burkardt tyskerne i front, men Victor Nelsson udlignede på straffespark i 108. minut.

I straffesparkskonkurrencen trak Tyskland dog det længste strå.

Danmark var ellers handicappet, for Mads Bech fra Brentford var ude med skade, og så måtte Victor Nelsson danne par med Frederik Alves, der ikke har fået Premier League-minutter for West Ham siden skiftet i januar.

Og Danmark var altså lidt ved siden af sig selv fra start – fint symboliseret ved, at Jacob Bruun Larsen og Alves før kickoff måtte smide den røde, langærmede undertrøje, fordi den forbrød sig mod UEFA’s regler for farvesammensætning.

Efter 20 minutter spil havde tyskernes Mergïm Berisha en friløber, og kort efter fulgte danmarksmester Jesper Lindstrøm op med et skud tæt forbi. Så var der ligesom åbnet lidt for posen, og Danmark kom en smule bedre med efter en offensiv omrokering fra landstræner Albert Capellas.

Men favoritterne var klart mest toneangivende og havde mange chancer.

Danmark var tæt på at chok- og kickstarte anden halvleg, men Bruun Larsen brændte en direktør efter en perfekt bold i dybden.

Med en halv time tilbage balancerede kampen på en knivsæg, og Danmark forsøgte at smide mere kul på ved at sende den store 17-årige angriber Wahid Faghir ind for Bruun Larsen, der havde slået sig kort inden.

Og så skete det. Fremragende FCK-kombinationer mellem også indskiftede Victor Kristiansen og Carlo Holse gav Faghir bolden i en god position, og så klappede han til den med et iskoldt hug, der var utageligt. Vejles juvel er nu den yngste til at score ved U21-EM nogensinde.

Foto: Emil Agerskov
Foto: Emil Agerskov

De sidste tyve minutter havde tyskerne ikke meget, mens danskerne argumenterede for et straffespark for tysk hånd på bolden i feltet.

Men til allersidst slog tyskerne til, som man har set det så mange gange før. Efter et hjørnespark fik Lukas Nmecha dirigeret bolden ind bag ellers godt spillende Oliver Christensen. Tre minutter før tid. Mavepuster af dimensioner.

Danmark har forsmædeligt tabt til Tyskland ved de seneste tre EM-turneringer, og efter 100 minutter bragte Burkardt tyskerne foran for første gang. Og så var gode råd dyre.

Billedgalleri :Dramaet i billeder

Foto: Emil Agerskov
Foto: Emil Agerskov
Foto: Emil Agerskov
Foto: Emil Agerskov
Foto: Emil Agerskov
Foto: Emil Agerskov
Foto: Emil Agerskov
Foto: Emil Agerskov
Foto: Emil Agerskov
Foto: Emil Agerskov
Foto: Emil Agerskov

Men endnu en indskifter, denne gang Gustav Isaksen, fremtvang et straffespark i starten af anden halvleg af forlængelsen, og her viste kaptajn Nelsson sig virkelig kold og sparkede Danmark på 2-2.

Kort efter var Faghir igen ved at blive helten, men han manglede det sidste for at skovle bolden ind, og senere reddede stolpen for Danmark.

Kun straffespark kunne afgøre denne vanvittige dyst.

Sådan tabte Danmark på straffe

Danmark-Tyskland (5-6).

Isaksen scorer

Burkardt brænder

Holse scorer

Maier scorer

Faghir brænder

Mai scorer

Hjulmand scorer

Schlotterbeck scorer

Nelsson scorer

Nmecha scorer

Nartey scorer

Pieper scorer

Kristiansen brænder

Jaeckel scorer