Gab! Men Danmark holdt nullet og sluttede året uden nederlag

Danmark slutter året som ubesejrede og har nu ikke tabt i 24 kampe i træk

Christian Eriksen ømmer sig efter en duel med en irer. Foto: Lars Poulsen
Christian Eriksen ømmer sig efter en duel med en irer. Foto: Lars Poulsen

AARHUS (Ekstra Bladet): Det mest almindelige resultat i fodbold er en et-måls-sejr. Det mest normale resultat for det danske landshold i 2018 har været 0-0.

Det blev således femte gang i år, at Danmark spillede 0-0. Anden gang mod Irland inden for en måned i Nations League.

Det blev ingen festforestilling.

Danmark havde sikret sig gruppesejren med fredagens sejr over Wales. Det blev en betydningsløs kamp, hvor irerne hverken kunne eller ville særlig meget. Martin O’Neill har et mandskab uden særlig mange kreative evner. For dem var det en kamp for overlevelse.

Danmark havde bolden det meste af tiden, men det kneb med kreativiteten. Spillet var ikke så flydende, så poleret som det kan være i perioder. Der manglede den sidste energi, det nødvendige overskud.

Tættest på at afgøre opgøret var Nicolai Jørgensen, der sparkede på den ene opstander. Yussuf Poulsen sparkede over fra få meters afstand.

Steget i graderne
Derved slutter landskampåret med seks sejre, syv uafgjorte og ingen nederlag. Målscoreren siger 12-3 og understreger derved den stærke danske defensiv, hvor kun Kroatien og Wales har scoret mod Danmark i åbent spil.

Nu venter lodtrækningen til EM-kvalifikationen 2. december i Dublin. Her afgøres Danmarks gruppe til kvalifikationen, der skal afvikles i løbet af 2019.

2018 har været et godt år for Zanka og det danske landshold. Foto: Lars Poulsen
2018 har været et godt år for Zanka og det danske landshold. Foto: Lars Poulsen

Det fortæller alt om den status, Mathias Zanka Jørgensen har fået på landsholdet i løbet af de seneste fem måneder, da han med anførerbindet om armen kom ud til anden halvleg.

Han fik chancen mod Frankrig under VM og har nu spillet de seneste seks kampe i streg. Vel at mærke som en markant profil på det danske mandskab.

Fart over Ankersen
Peter Ankersen fik chancen, og FCK-backen greb den. Han var mest markante dansker før pausen. Dynamisk, aggressiv og altid i en fri position på højrekanten.

Henrik Dalsgaard, der fik et tiltrængt hvil, er landstrænerens klare førstevalg, men Peter Ankersen er absolut et brugbart alternativ.

Der er fart over feltet, når FCK-backen kommer flyvende over højrekanten.

Christian Eriksen var tæt på at score kort før pausen, hvor er frisparksdrøn røg lige over mål. Eriksen var dog ikke i overvældende spillehumør på en aften, hvor det tydeligt kunne ses, at der ikke stod meget på spil.

Derfor blev Tottenham-profilen også lov til at nøjes med en halvleg, så kan nu kan vende hjem til sin klub med forventning om mere spilletid forud for et travlt program den kommende måned.

Se også: Nej tak til spillere fra Afrika: Storklub undersøges for diskrimination

Se også: Nej tak til spillere fra Afrika: Storklub undersøges for diskrimination Se også: Anfører: 'Jeg har altid været stjernen'

Se også: Derouten er total: Fra anfører til karrierestop på få måneder

45 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere