Gave til dansk fodbold - og ny modstander afsløret

Ekstra Bladet kan afsløre, at Sverige venter som modstander i Brøndby - og så kan Peter Møller slet ikke få armene ned efter lodtrækningen til Nations League

Peter Møller var i overdådigt humør efter lodtrækningen i Amsterdam. Foto: Finn Frandsen
Peter Møller var i overdådigt humør efter lodtrækningen i Amsterdam. Foto: Finn Frandsen

Se også: Danmark møder England, Belgien og Island i Nations League

AMSTERDAM (Ekstra Bladet): Der var intet falsk over det smil, der fyldte hele Peter Møllers ansigt efter lodtrækningen til Nations League.

DBU’s fodbolddirektør, som i dagens anledning var udnævnt til midlertidig landstræner, kunne slet ikke skjule sin glæde, efter at Luis Figo havde tryllet med kuglerne ved lodtrækningen i Amsterdam og placeret Danmark i en gruppe med Island, Belgien og England.

Et nordisk opgør og to brag mod to af verdens for tiden bedste hold. Det kan blive et ganske underholdende efterår og noget af en ilddåb for Kasper Hjulmand, som overtager landsholdet efter sommerens EM-slutrunde. Hvor Belgien i øvrigt også bliver en af modstanderne.

Men lad os glemme EM for en stund og i stedet fokusere på Nations League. Vi giver ordet til Peter Møller:

- Det bliver superspændende kampe. Det bliver rigtig godt. Men det er næsten lige meget, hvem vi havde trukket. Det kunne kun gå hen og blive rigtig stort. Og det blev det så.

- Det er en vanskelig pulje, men der er også perspektiver. Vi kommer op mod to af de største hold og får samtidig et nordisk opgør.

- Vil du betegne det som en kæmpe gave til dansk fodbold?

- Ja, det er lige præcis de rette ord. Alle må slikke sig om munden. Fans, spillere og selvfølgelig også DBU. Vi får lov til at bide skeer med de helt store hold i verden. Belgien er uhyggelige, og med England ved vi også, hvad der venter os. Det er fedt for alle, der er impliceret i det her, siger Peter Møller.

Se også: Coronavirus rammer Champions League

 

Møller og Hareide kan se frem til en juni-kamp mod Sverige i Brøndby. Foto: Jens Dresling/Polfoto
Møller og Hareide kan se frem til en juni-kamp mod Sverige i Brøndby. Foto: Jens Dresling/Polfoto

Se også: Ineos-sportsdirektør død 40 år gammel

Islands svenske landstræner Erik Hamren ser også frem til opgørene mod Danmark.

- Jeg har hørt, at Island aldrig har slået Danmark, så det er på tide, at det sker. Det bliver nogen spændende kampe. Danmark har et rigtig godt hold, så det bliver en stor udfordring, siger den svenske træner.    

Den bold spiller vi tilbage til Peter Møller.

- Det kan han godt glemme. Det får han ikke held med, replicerer den midlertidige danske landstræner.

Artiklen fortsætter under billederne

Danmark mødte Sverige i 2015 i playoff-kampene mod EM. Fotos: Lars Krabbe/Finn Frandsen/Polfoto

 

Det er UEFA, der planlægger rækkefølgen af kampene. Holdene skal møde hinanden både ude og hjemme, og denne indledende udgave af Nations League skal afvikles mellem september og november i år. Det betyder altså seks betydende landskampe, hvor puljevinderen længere henne i forløbet kan sikre sig en genvej til VM i Qatar i 2022.

Møder Sverige i Brøndby
Så det var en tilfreds midlertidig landstræner, der rejste hjem fra Amsterdam. Og så kan han ellers igen overlade trænertitlen til Åge Hareide, der i den kommende tid skal forberede landsholdet til EM-slutrunden. Det sker i første omgang med to kampe i slutningen af denne måned mod Færøerne i Herning og England på Wembley.

I juni venter en opvarmningskamp mod Norge i Brøndby, og så kan Ekstra Bladet løfte sløret for, at Brøndby skal lægge græs til endnu en opvarmningskamp. Det bliver mod Sverige – ligeledes i juni, men den oplysning ønsker Peter Møller ikke at kommentere.

Se også: I dag er han 'landstræner'

Se også: Dansk skrækgruppe i vente? Nu starter vejen mod Qatar-VM

15 kommentarer
Vis kommentarer