Genial video: Eriksen hjemmetræner med dansk komiker

Melvin Kakoozas daglige live-videoer på Instagram er blevet ekstremt populære. Søndag havde han landsholdsspiller Christian Eriksen med til en omgang træning

Melvin Kakooza har givet Ekstra Bladet lov til at vise klip fra søndagens træning. Se den første del, hvor Melvin og Eriksen varmer op lige her. Privatvideo

Hvis landsholdet en dag mangler en fysisk træner, så skal de ikke tøve med at ringe til den danske komiker Melvin Kakooza.

I coronatiden har hans videoer på Instagram med live-træning, hvor han har en gæst med på videodeling, vundet stor popularitet hos danskerne.

Tidligere har komiker Ruben Søltoft og X Factor-vært Sofie Linde været med. Søndag formiddag blev det landsholdsspiller og Inter-stjerne Christian Eriksens tur.

- Han gjorde det godt. Folk siger, at han ikke har rytme. Det er jo ikke rigtigt. Og han var i bedre form, end jeg var i hvert fald, siger Melvin Kakooza til Ekstra Bladet, som flere gange under træningen fik sendt roser af sted mod Eriksen.

- Hvis landsholdet en dag mangler en fysisk træner, er du så klar til at træde til?

- Jeg er jo allerede en smuk del af landsholdet, så de bruger mig jo bare, som de vil. Jeg har sagt, at jeg står klar til fysisk træning.

- Når de mødes i landsholdslejren, så laver jeg noget for landsholdet, hvor jeg laver konkurrencer med dem, så jeg er kommet ind på landsholdet på sådan en rigtig flot måde, som vi startede for to år siden.

- Jeg har så lært gutterne at kende, så man føler sig som en del af truppen som 14. mand på en eller anden måde.

Du kan se meget mere fra Kakooza og Christians underholdende træning her:

Mange tusinde seere
På bare en uge har Melvin Kakooza, der bl.a. også spiller den dovne fodboldspiller Sunday i serien af samme navn, fået hele 39.000 nye følgere - ifølge Social Blade. Han er nu samlet oppe på 315.000 følgere på Instagram.

For komikeren betyder det rigtig meget, at der er mange, som ser med hver dag.

- Det er jo mega fedt, at sådan en som Christian har lyst til at bakke op, selv om man tænker, at han måske ikke tænker, at han er den bedste til at danse, så er det stadig fedt, at han vil stå sammen om at få Danmark og motion i gang i de her tider.

- Jeg har fået sygt mange beskeder, som virkelig har rørt mig, om at det samler familien. Det er babyer, det er bedsteforældre, det er alle, som danser med.

- Vi har haft 70.000, der har set med. Der rører mig helt vildt i de her tider, at jeg kan få lov til at bidrage til en smule bevægelse og smil hjemme i stuerne.

Foto: Daniele Mascolo/Ritzau Scanpix
Foto: Daniele Mascolo/Ritzau Scanpix

Når Eriksen hverken kan træne med holdkammeraterne i Inter eller på landsholdet for tiden, er det godt, at han kan få selskab og træningsøvelser af Melvin Kakooza. Foto: Lars Poulsen
Når Eriksen hverken kan træne med holdkammeraterne i Inter eller på landsholdet for tiden, er det godt, at han kan få selskab og træningsøvelser af Melvin Kakooza. Foto: Lars Poulsen
 

Det her startede med, at Melvin passede sin lillebror og nevø, hvor nevøen på syv år ville danse om morgenen.

- Det er også en måde at få mig selv op om morgenen, så jeg ikke bare ligger i sengen. Det er fantastisk.

- Så der er ikke Sunday-form mere?

- Jeg vil sige, at Sæson 2-Sunday, han er på vej væk. Han skal jo også skære ned. Ikke så meget Kentucky Fried Chicken mere.

Søndag aften kl. 20 holder Melvin Kakooza sin daglige musikquiz. Han fortæller til Ekstra Bladet, at der også her kommer en landsholdsspiller på besøg.

Ekstra Bladet har forsøgt at få en kommentar fra Christian Eriksen, men er endnu ikke lykkedes med det.

Se også: Braithwaite tvunget tilbage til Madrid

Hjem med jer! Det er budskabet fra Christian Eriksen til danskerne. Foto: Marco Bertorello/AFP/Ritzau Scanpix Landsholdsfodbold - 20. mar. 2020 - kl. 20:37 Eriksen laver 'en Mette F': - Bliv nu hjemme

Christian Eriksen er blevet tvunget ud af det hotel, hvor han har tilbragt sin første tid i Italien. Foto: Massimo Pinca / Ritzau Scanpix Italiensk fodbold - 13. mar. 2020 - kl. 13:04 Corona tvinger Eriksen ud

Jan Bech Andersen har lovet, at han vil støtte Brøndby økonomisk i det omfang, at det er nødvendigt. Foto: Philip Davali Sport og Spil Så hårdt ramt er din klub: Holder hånden under Brøndby

Sådan så det ud, da der senest blev spillet fodbold i Parken. Spørgsmålet er, hvornår bolden igen ruller i nationalarenaen. Foto: Niels Christian Vilmann / Ritzau Scanpix Sport og Spil Så hårdt ramt er din klub: Dystre udsigter i Parken

16 kommentarer
Vis kommentarer