Genvej til EM: Fantastisk lodtrækning til Danmark

Danmark skal møde Irland og Wales i Nations League, der er en ny genvej til EM-slutrunden 2020

Til sommer spiller Danmark VM i Rusland, men i sommeren 2020 skal der spilles Europamesterskaber (se eksperternes bud på Danmarks trup i EM 2020). Her kan man både kvalificere sig via den normale kvalifikationsturnering, men også via den nye turnering Nations League, der afløser træningskampe.

Onsdag blev der trukket lod til første udgave af Nations League i Lausanne, og Danmark fik en interessant lodtrækning og undgik alle de østeuropæiske hold og kom i gruppe med Irland og Wales.

SE ALLE GRUPPERNE UNDER BILLEDERNE

Dermed er der lagt op til revanchekamp for VM-playoff-runden, hvor Danmark slog Irland med 5-1 samlet efter 0-0 i første opgør.

Artiklen fortsætter under billederne

 

Eriksen efter Irland-kampen i november. Foto: Lars Poulsen
Eriksen efter Irland-kampen i november. Foto: Lars Poulsen

Se også: Vigtigt for dansk VM: Eriksen afslører fødselsdato

Newcastle har fået bud afvist på Nicolai Jørgensen, og de er nu klar til at smadre klubrekorden, og agenten fortæller om stor interesse. Foto: AP Premier League - 24. jan. 2018 - kl. 09:45 Vil smadre klubrekorden for dansker: 'Der er stor interesse for ham'

Også Danmarks anden modstander er fra de britiske øer. Her venter Wales, der netop har fået Ryan Giggs som ny landstræner.

Kampene spilles ude og hjemme og afvikles i september, oktober og november i dette efterår.

Vinderen af gruppen skal sammen med de øvrige vindere på liga B-niveau spille om en enkelt direkte plads til EM-slutrunden, hvis man da ikke allerede har kvalificeret sig via den normale kvalifikation.

Nummer sidst i gruppen rykker en liga ned til næste Nations League.

Liga A 
Gruppe 1: 
Holland, Frankrig og Tyskland 
Gruppe 2: 
Belgien, Schweiz og Island 
Gruppe 3: 
Italien, Polen og Portugal 
Gruppe 4: 
Kroatien, England og Spanien

Liga B
Gruppe 1:
Tjekkiet, Ukraine, Slovakiet
Gruppe 2:
Tyrkiet, Sverige, Rusland
Gruppe 3:
Nordirland, Bosnien, Østrig
Gruppe 4:
Danmark, Irland, Wales

Liga C
Gruppe 1 (kun 3 hold):
Israel, Albanien, Skotland
Gruppe 2:
Estland, Finland, Grækenland, Ungarn
Gruppe 3:
Cypern, Bulgarien, Norge, Slovenien
Gruppe 4:
Litauen, Montenegro, Serbien, Rumænien.

Liga D
Gruppe 1:
Georgien, Letland, Kasakhstan, Andorra.
Gruppe 2:
Hviderusland, Luxembourg, Moldova, San Marino.
Gruppe 3:
Aserbajdsjan, Færøerne, Malta, Kosovo.
Gruppe 4:
Makedonien, Armenien, Liechtenstein, Gibraltar.

På forhånd var det afgjort, at Danmark ikke kunne trække hverken de helt små eller de helt store lande. Fra seedningslag 1 i Liga B kunne Danmark trække Østrig, Wales, Rusland og Slovakiet, og det blev altså Wales. Sverige, Ukraine, Irland og Bosnien-Hercegovina var mulighederne fra lag 2 i Liga B, og her blev Irland altså trukket op til danskerne.

KAMPPROGRAM
1. kamp 6.–8. september 2018
2. kamp 9.–11. september 2018
3. kamp: 11.–13. oktober 2018
4. kamp: 14.–16. oktober 2018
5. kamp: 15.–17. november 2018
6. kamp: 18.–20. november 2018
Danmark er i tre-holds-gruppe og spiller kun fire af de seks dage.
Finaler: 5.–9. juni 2019 (kun for Liga A)
EM 2020 playoff-lodtrækning: 22. november 2019
EM 2020 playoff-kampe: 26.–31. marts 2020 (Kampe om en enkelt plads pr. liga til EM)

Her er Danmarks kampprogram i Nations League

Onsdag var der lodtrækning til den nye landsholdsturnering Nations League, som indledes i sensommeren efter VM i Rusland.

Danmark endte i pulje med Wales og Irland, og Danmarks fire kampe bliver spillet som følger:

9. september: Danmark - Wales (klokken 18.00).

13. oktober: Irland - Danmark (klokken 20.45).

16. november: Wales - Danmark (klokken 20.45).

19. november: Danmark - Irland (klokken 20.45).

Kilde: DBU

Se også: Årets mest sindssyge mål: Her hakker målmand den ind fra 65 meter

Newcastle har fået bud afvist på Nicolai Jørgensen, og de er nu klar til at smadre klubrekorden, og agenten fortæller om stor interesse. Foto: AP Premier League - 24. jan. 2018 - kl. 09:45 Vil smadre klubrekorden for dansker: 'Der er stor interesse for ham'

Christian Eriksen vil fortsat være en central del af landsholdet om tre år, mener to fodboldeksperter. Foto: Lars Poulsen Sport og Spil Fodboldeksperter: Sådan ser landsholdet ud ved EM i 2020

LIVE
20 kommentarer
Vis kommentarer