Giver Hareide hovedbrud: - Det er deres beslutning

I denne sæson har Robert Skov spillet venstre back for sin klub, men han banker ikke på foreløbigt for at tage pladsen på landsholdet

Highlights: Danmark giver opvisning foran feststemt Parken mod Gibraltar! Video: Discovery Networks Danmark.

Med to mål og et oplæg blev Robert Skov den store oplevelse i fredagens landskamp mod Gibraltar.

Sidste sæsons topscorer i Superliga var tilbage i vante rammer ikke bare på sin gamle hjemmebane i Parken, men også tilbage som højre wing, hvorfra målene blev klappet ind på stribe i FCK-tiden.

- Det var godkendt. Jeg bidrog med det, jeg kan. Jeg prøvede at vise, at jeg kan gøre en forskel inde på banen, siger Robert Skov.

Artiklen fortsætter under billedet...

Foto: Lars Poulsen
Foto: Lars Poulsen
 

I denne sæson har danskeren med succes indtaget pladsen som venstre back i Hoffenheim. Åge Hareide råder derfor over en spiller, der kan gøre sig gældende på flere positioner.

Pladsen som højre wing på landsholdet synes optaget af Yussuf Poulsen, derfor kunne det være en mulighed for Skov at bruge succesen i det tyske som en vej ind i landstrænerens startopstilling på mandag i skæbnekampen mod Irland.

Det har dog ikke været tilfældet for Skov.

- Landstrænerne ser kampene, og de ved, hvad jeg står for. Det er deres beslutning at sætte holdet, jeg spekulerer ikke så meget over det, siger Robert Skov.

Med hiv og sving fik Robert Skov scoret til 1-0 efter klumpspil i feltet. Foto: Lars Poulsen
Med hiv og sving fik Robert Skov scoret til 1-0 efter klumpspil i feltet. Foto: Lars Poulsen

Foruden sine to mål var Robert Skov lige ved at krone præstationen med et sidste mål til at fuldende et hattrick mod slutningen af kampen. Christian Eriksen lagde den til rette for tomålskytten, som var klar til at flugte den ind.

- Jeg ville gerne have den sidste chance sat ind, der skulle jeg nok have været lidt mere kølig på bolden i stedet for at skyde første gang, siger Robert Skov.

Målscoreren skal med resten af landsholdet møde Irland på mandag i den sidste kamp i EM-kvalifikationsgruppen.

Se også: Målfest i Parken: Dansk legestue

Se også: Her er karaktererne: To spillere strålede

Se også: Revser Parken: - Under al kritik

19 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere