Annonce:
Annonce:

Giver kvart million af egen lomme

Den danske midtbanespiller har givet en yderst sympatisk gave til sin barndomsklub BK Skjold

Foto: Lars Poulsen
Foto: Lars Poulsen
Annonce:
Følg Fodbold
Følg Landsholdsfodbold

Pierre-Emile Højbjerg er i disse dage samlet med det danske landshold forud for to landskampe mod Moldova og Østrig, hvor Danmark kan sikre sig deltagelse til næste års VM-slutrunde.

Men selv om han er af sted for at repræsentere Danmark, så afholder det ham ikke fra at besøge sin barndomsklub BK Skjold. Det gjorde han søndag, og det var ikke bare et almindeligt besøg. Midtbanespilleren donerede nemlig 250.000 kroner af sin egen lomme til klubben. Det skriver TV 2.

Pengene skal bruges til at holde de unge spillere længere tid i klubben, hvor der blandt andet også er blevet ansat to nye trænere. Selv forlod Højbjerg klubben som 12-årig i tidernes morgen.

- Jeg er glad for at være et sted i min karriere og et sted i mit liv, hvor jeg kan få lov til at give tilbage til nogle af dem, som har store drømme, siger Højbjerg til TV 2, mens han fortæller, at det er på Østerbro, at han hører til.

BK Skjolds formand Jan Sørensen er også yderst tilfreds med landsholdsstjernens gestus, og med et grin kalder han Højbjerg for ny hovedsponsor i klubben.

Udover at donere pengene så viste Højbjerg også de unge BK Skjold-spillere en masse tricks, ligesom han lavede træningsøvelser med dem.

Højbjerg har tidligere spillet for FC København, Brøndby, Bayern München, FC Augsburg, Schalke 04, Southampton og Tottenham. Han har indtil videre spillet 50 landskampe for Danmark.

”Pierre-Emile, kom op! Vi vil have interview med dig!” – Begejstret Graver kalder Højbjerg i studiet.

Annonce:
Annonce:
Annonce:

Mere fra Ekstra Bladet+

Annonce:
A-kraft i baghaven - manges haver står klar
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:
Annonce:
Annonce: