Irland kommer til at mangle en vigtig spiller i EM-kvalifikationens, set med danske briller, vigtigste opgør når Danmark møder Irland på udebane mandag.
Søndag måtte Brigthon-spilleren Aaron Connolly lade sig udskifte i kampen mod Manchester United, da han fik problemer med lysken.
Mandag blev angriberen scannet, og resultatet har været, at Connolly ikke kommer til at være med i Irlands trup.
Det ærgrer naturligvis Irlands manager, Mick McCarthy.
- Vores læge har talt med Brightons team og har kigget på scanningerne. Scanningerne har bekræftet, at Aaron har en lyskeskade, og han når derfor ikke blive klar til kampen mod New Zealand og Danmark, siger Mick McCarthy.
19-årige Aaron Connolly fik sin debut for Irland i oktober, men har været en af profilerne for Brighton i Premier League. Han scorede blandt andet to gange mod Tottenham i 3-0-sejren 5. oktober.
Danmark møder Gibraltar på fredag, inden den yderst vigtige kamp mod Irland skal spilles mandag i næste uge.
Afviser Bendtner-orgier: - Før min tid
Eriksen erkender: - Har ikke truffet de rigtige beslutninger