- Gør som danskerne

Ståle Solbakken skal ind som norsk landstræner, selvom det ikke går dårligt - præcis som Kasper Hjulmand afløste Åge Hareide, mener norsk klummeskribent

Ståle Solbakken er fyret grundet dårlige resultater, siger FCK's bestyrelsesformand. Video: Kenneth Meyer

Ekstra Bladet sender samtlige 14 kampe i hver eneste runde af 2. division. Køb adgang her (+) for kun 49 kroner om måneden.

Total triumf i København i 2015, hvor Vesterby var først over stregen. Foto: Anden sport Skulle IKKE have skrevet det i bogen

De undrede sig gevaldigt i Norge, da norske Åge Hareide trods en lang stime som ubesejret ikke fik forlænget sin kontrakt som dansk landstræner, fordi Kasper Hjulmand pludselig var ledig på markedet og klar til at tage over.

Nu er nordmændene selv i nogenlunde samme situation. Det mener norske Dagbladets Morten Pedersen, der har skrevet en klumme om temaet.

- Det stopper nu, gør som danskerne, lyder overskriften i norske Dagbladet.

 

- Det var selvfølgelig ikke mangel på præstationer, der fik det danske fodboldforbund til at sige farvel til Åge Hareide. Det var anledningen. Jobbet, han havde gjort, var til at se for alle, lyder det.

- DBU opvejede to nye år med Hareide mod en længere kontrakt med en 19 år yngre landsmand.

Den norske klummeskribent mener, at det var en lignende mulighed, der dukkede op, da Ståle Solbakken sidste lørdag blev fyret i FCK.

- Solbakken, der har sagt nej til Norge to gange tidligere, har været NFFs førstevalg siden 2012.

- Nu er Ståle Solbakken ledig. Det er han sandsynligvis ikke 1. januar 2022, lyder det.

Han argumenterer med, at det var Ståle Solbakken, der skulle have haft jobbet, dengang Per-Mathias Høgmo blev norsk landstræner, og at det også var Solbakken, men ville have haft i 2017, da den 20 år ældre svensker Lars Lagerbäck fik jobbet.

Lagerbäck har gjort det ok, men alligevel vil norsk klummeskribent have Ståle Solbakken ind Foto: Darrin Zammit Lupi/Reuters
Lagerbäck har gjort det ok, men alligevel vil norsk klummeskribent have Ståle Solbakken ind Foto: Darrin Zammit Lupi/Reuters
 

Norge missede sidste uge chancen for at komme til EM 2021, og i den anledning tilbød Lagerbäck at trække sig.

- Jeg har ikke et problem med at træde til side, hvis arbejdsgiveren vil det, eller hvis jeg selv kommer frem til det, forklarede han, mens det norske fodboldforbund fortalte, at de kun havde fokus på de forestående kampe.

Lagerbäck har kontrakt til og med 2021, og VM-kvalifikationen ses som noget nær umulig at få noget ud af i Norge, men det kan være en god indkøringsperiode for en ny landstræner frem mod EM 2024, der er det helt store mål.

Ståle Solbakken har tidligere haft en aftale med det norske landshold i 2011, men han valgte i stedet at tage til Köln og prøve trænerkarrieren af i Tyskland. Da jobbet senest var ledigt valgte han at blive i FCK.

- Jeg har haft ondt i maven i 14 dage på grund af denne situation. Jeg har haft to møder med NFF, men har valgt at afslutte det nu, fordi jeg aldrig fik den gode mavefornemmelse af, at det var værd at gå videre med, sagde Ståle Solbakken til VG i januar 2017.

I starten af september da Solbakken sad trygt som FCK-træner, spurgte Ekstra Bladet, om han ikke også skulle nå at være norsk landstræner.

- Haha, det er jo ikke sikkert, de vil have mig, for jeg har jo sagt nej et par gange, lød svaret dengang fra Solbakken.

Norge var senest med til en slutrunde ved EM 2000. I årene forinden var man også med ved VM 1998 og VM 1994, men har ellers kun VM-deltagelsen tilbage i 1938 at se tilbage på.

Robinho i kamp for hans barndomsklub Santos i 2017. Foto: Douglas Magno/Ritzau Scanpix Intl. fodbold Voldtægt koster: Færdig efter en uge

Ståle Solbakken er ikke interessant for det norske fodboldforbund. Foto: Lars Poulsen FC København Solbakken ikke et tema i Norge

- Han har vel snart været længe nok i København, lyder det om Ståle Solbakken. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix Landsholdsfodbold Anbefaler nyt job til Ståle: - Har været længe nok i København

Trods en andenplads for Toro Rosso i fjor i Brasilien, og den overraskende sejr for Alpha Tauri i Italien har Pierre Gasly reelt udspillet sin rolle hos Red Bull. Et skifte til Renault ville give ekstra liv til karrieren, som det skete for Carlos Sainz for tre år siden. Foto: Jennifer Lorenzini/Pool/Ritzau Scanpix Formel 1 Kørerkabale: Pønser på chokskifte

26 kommentarer
Vis kommentarer